At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

kelighedsbegreb, at sandheden alene kan defineres som noget, der er fysisk tilgæn-
geligt for os. For så tager vi os rent faktisk ikke af, hvad vi ved. Måske tør vi ikke
bruge fornuften konsekvent, fordi vi er bange for vort omdømme. Eller bange for at
blive holdt uden for ”det gode selskab”, som Erasmus Montanus, der til sidst sagde,
at jorden var flak, for at få sin Lisbe’d?
Åndsvidenskaben – Martinus – Kaj Munk – Rudolf Steiner
For de højkosmiske tredjeimpulser var stærke i tyverne. Det var også dengang, at den
unge mand, Martinus, som da var i trediverne, i kølvandet af nogle kosmiske glimt,
fik, hvad han kaldte for kosmisk bevidsthed. 340 Han oplevede, efter at have mediteret
på begrebet Gud, en bevidsthedsudvidelse, som gjorde ham i stand til at få svar på et
hvilket som helst spørgsmål, han stillede sig. Han så en lovmæssighed træde frem i
det, vi normalt kalder den åndelige verden, som fulgte fuldstændig de samme love,
som vi kunne se i den fysiske verden. Derpå brugte han efterfølgende syv år, fra han
oplevede sin første indvielse i 1921 og til og med 1928, på at træne sig i at omsætte
sin viden i en form, der kunne forstås. Esoterisk interesserede mennesker begreb, at
der var noget usædvanligt på spil, og at der tilsyneladende blev åbenbaret en lovmæs-
sighed, som, hvis den kunne blive alment kendt, for ikke at tale om fulgt, ville kunne
hjælpe menneskeheden til en revolutionerende ny grad af forståelse, som ville kunne
fremme tolerance og dermed skabelse af, hvad man i bibelsk terminologi kaldte para-
dis på jord, et rigtigt menneskerige, hvor der herskede næstekærlighed og fred.
Martinus illustrerede lovmæssigheden i form af symboler med forklaringer til, hvoraf
44 er udgivet i bogform 341 og beskrev den i øvrigt tilbundsgående i Livets bog, bd. 1-
7. Dertil kommer de store værker om Bisættelse, hvori Martinus beskriver, hvad der
sker på det organiske, cellære, molekylære, atomare, fysisk æteriske,
følelsesmæssige, intelligensmæssige og intuitive plan, efter at ”døden” er indtruffet
og bogen Logik, som dybest set er en redegørelse for iagttagende tænkning, et fæno-
men vi skal kigge nærmere på i kapitlet om ikke voldelig kommunikation.
Martinus’ inspiration er umulig at nærme sig uden også at nærme sig den kristne im-
puls. Da han for første gang satte sig for at meditere og fokuserede på begrebet det
guddommelige, var det et lysvæsen, han oplevede, i skikkelse af Kristus, som han er
fremstillet af Thorvaldsen, 342 der som et lysvæld kom over ham og gik igennem ham.
Som han beskriver oplevelsen i Min missions fødsel, slår det mig, at der er tale om en
340
Martinus: Omkring min missions fødsel. Småbog nr. 4.
341
Martinus: Det evige verdensbillede, bd. 1-4.
342
Kristusskulpturen, lavet til Vor Frue Kirke i København, hvor den stadig står, sammen med
disciplene.
390