At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

ekendt er den transylvansk fødte danske læge, Melinda Magyari, den eneste, der er i
gang med at specialisere sig indenfor området.
Tilliden er i danske lægekredse betydeligt større til indsatser på det fysiske område
end på det kognitive, om end al banebrydende international forskning peger på
logikken i at have tillid til mulighederne i bevidsthedsarbejdet.
Betragtet i et samfundsmæssigt perspektiv, ville der kunne være virkelig langsigtede
løsninger i sigte, hvis vi begyndte at tage os af, hvad vi ved om den menneskelige
bevidsthed og dennes indflydelse på såvel voksenlivet som temaerne i alderdommen.
Alderdommen eller den anden ungdom
I forbindelse med en af vore gode bekendtes tresårsfødselsdag, var min mand og jeg
til en sammenkomst en februardag ved solnedgangstid på den islandske sydkyst. Hun
og hendes mand, en præst i midten af halvtredserne, havde netop fået indrettet sig i
deres nye bolig, som de ganske åbenlyst følte sig overmåde godt tilpas i. Himlen, som
man på grund af husets store vinduer nærmest stod midt i, var af gennemsigtigt pur-
pur og legede i en mangfoldighed af nuancer med det grånende Atlanterhav og fjelde-
ne på Reykjanes, og i dette scenarium gik de aldrende præster, som der var i det
mindste en håndfuld af, i gang med at holde taler. Fødselarens mand koncentrerede
sig om det i denne sammenhæng væsentligste. Han fortalte nemlig om en anden
præsts ord til ham, da han selv var blevet halvtreds og havde talt om hvordan han var
begyndt at føle sig voksen… for … da havde denne anden præst nemlig afbrudt ham
og sagt:
Det er for intet at regne mod at komme i tresserne. Du skal bare vente til du kommer i
tresserne! Da bliver livet for alvor rigt og glædeligt, og fra da af bliver alt ganske
enkelt udelukkende bedre og bedre.
Når man bare læser ordene, kunne man vel fristes til at tænke: Vorherrebevares, sikke
en kliché. Men kiggede man sig omkring i deres hjem og i den del af deres liv, der
var synligt for os andre, deres arbejde, deres familie, deres vennekreds og bekendt-
skabskreds, var det åbenbart, at der var tale om et overskud. Et overskud til at inte-
ressere sig for andre, til at give tid, vise forståelse, skabe en behagelig stemning med
rummelighed. Der var således intet af ”tænk at tiden er gået så hurtigt og at jeg nu er
blevet så gammel”-stemning over det, men derimod en helt ny art ungdommelighed,
hvori disse mennesker med entusiasme gik på opdagelse. Og det de gik på opdagelse
i, som i det ydre fra deres nye bolig var havets horisont og de fjerne fjeldtinders hem-
163