10.12.2012 Views

At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

som vort makrokosmos’ jeg, hvor makrokosmos defineres som det, der ikke selv er<br />

mikrokosmos i et andet makrokosmos. Altså vort absolutte makrokosmos.<br />

X2 defineres yderligere som den del af os, der i den kristne terminologi kaldes sjæl.<br />

Mennesket kan leve et helt liv uden at være bevidst om denne dimension i sig selv,<br />

svarende til, at man kan leve et helt liv i det halve sekunds <strong>for</strong>sinkelse. Men X2 er<br />

karakteristisk ved at rumme vort evige Selv på rejse gennem kosmos. Martinus, som<br />

er et produkt af den vestlige kristne kultur, opererer således i sin kosmologi med dette<br />

selv, som buddhisterne anser det <strong>for</strong> at være nødvendigt at nedbryde, hvis man skal<br />

komme ud af den tænkning, der holder os fast i karmaen, lidelsen, modgangen,<br />

<strong>for</strong>bandelsen. Men han tillægger det en anden værdi end buddhisterne. I Martinus´<br />

terminologi er Selvet den del af guddommens Jeg, som vi kan opleve vor sjælelige<br />

individualitet i. I Martinus’ tredjetestamentlige kristne verdensbillede har vi en<br />

sjælelig kerne, som er <strong>for</strong>bundet med udstråling fra det guddommelige jeg, og som,<br />

hvis vi lytter tilstrækkeligt vågent til det, kan virke som inspiration i vor dagsbevidst-<br />

hed. Man kan sige, at det er netop X2, der huserer som vor højere personligheds<br />

dirigent i frontallappernes funktion. Denne kerne er imidlertid ikke statisk, men hvad<br />

vi kalder en reanimerende kraft i udvikling som resten af hele den guddommelige or-<br />

ganisme med alt, hvad der er i den. De talenter vi opbygger i en inkarnation, oplagres<br />

i denne sjælelige elektromagnetiske dimension mellem inkarnationerne, hvorved vi,<br />

hver gang vi inkarnerer, har de talenter at begynde et liv på, som vi afsluttede det <strong>for</strong>-<br />

rige liv med. I løbet af de første cirka tredive år gennemgår vi imidlertid en repeti-<br />

tionsfase, således at det frie valg først <strong>for</strong> alvor er en realitet <strong>for</strong> os i trediveårsalde-<br />

ren. De højeste niveauer i X2 er imidlertid samhørende med andre organismers X2<br />

skaberevne. Martinus kalder den også moderenergi. Man kan således sige, at det er<br />

den dimension, vi i katolicismen kan opleve som Jomfru Maria, der er tale om. En<br />

altomfattende kærlighedsenergi, som er karakteristisk ved at elske absolut alt uden<br />

<strong>for</strong>behold, egentlig svarende til den buddhistiske bodhisattvakærlighed.<br />

X3 rummer såvel vor fysiske skabte krop som vor lavere personlighed med vor<br />

psyke. Det er også i X3 vi finder det selv, som buddhisterne taler om, at det er så<br />

nødvendigt at få nedbrudt. I Martinus kosmologi er der tale om det lavere selv, eller<br />

det lavere jeg, det ego, som består af mange energimæssige reminiscenser fra <strong>for</strong>tiden<br />

- man kan tale om en slags ophobning af socialt arvemæssigt betingede mønstre - og<br />

som <strong>for</strong>etager amygdalakapringer. Den X3 organisme, vi har, er imidlertid skabt af os<br />

selv på baggrund af vor adfærd gennem de tidligere inkarnationer. Der<strong>for</strong> rummer<br />

selvet <strong>for</strong> individer i første halvdel af inkarnationsrækken lavpsykisme, som vi finder<br />

den hos f.eks. shamaner, hvor vejen til religiøsitet gennem samtaler med væsener fra<br />

den åndelige verden opleves instinktivt, og <strong>for</strong> individer i den sidste del af inkarna-<br />

tionsrækken højpsykisme, hvor ideer til gavn og glæde <strong>for</strong> den hele menneskelighed<br />

fattes, bearbejdes og udvikles i inspirerede tilstande på et intuitivt plan.<br />

Som sagt betegnede Martinus ikke sig selv som kristen. Men det skyldes hovedsa-<br />

gelig, at han ikke <strong>ville</strong> <strong>for</strong>bindes med den ritualiserede liturgi. For ham var det af-<br />

294

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!