At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

havde stiftet bekendtskab med ham i min barndomstid. Da jeg satte mig ind i mar-
tinuskosmologien gik det op for mig, at jeg kunne have undgået en lang stribe smer-
tefulde fejltagelser, hvis jeg havde kendt til denne tænkemåde i min ungdom. Jeg
kunne slet ikke begribe, hvorfor ingen havde indviet mig i den, eftersom her jo var
aldeles logiske svar på ethvert eksistentielt spørgsmål, og jeg forstod, hvorfor man
indenfor sagen 63 opererer med fænomenet martinuskosmologi som offentlig hemme-
lighed.
Da jeg først begyndte at tale om martinuskosmologien, viste det sig, at mange kendte
til den, men aldrig talte om den med fremmede, fordi kosmologien jo forudsatte en
vis evne til abstrakt tænkning, hvilket ikke er så fremtrædende i vor kultur.
Netop derfor anser jeg det for at være en oplagt ting at præsentere ungdommen for
Martinus’ kosmiske analyser, som de kaldes, sat i perspektiv til vore kosmologiske
forfatterskaber og udviklingslæren.
Holder vi os til blot de to omfattende temaer, som jeg selv havde vanskeligt ved at
kunne begribe meningen i, nemlig arvesynden og frelsen gennem troen på Jesus,
åbner en ny verden sig, i hvilken et forklaringsmønster, som hører til på et højere
spiralkredsløb, åbenbarer sig for en.
Om arvesynden siger Martinus f.eks., at ordet har sin oprindelse i en primitiv form
for tænkning, hvor der kalkuleres med synd, omend synd som sådan i virkeligheden
er en illusion, idet der dybest set kun er tale om fejltagelser, som mennesker begår,
fordi de ikke ved bedre. Arvesynden, som i den bibelsk poetiske symbolik blev noget
vi pådrog os i forbindelse med den tidligere nævnte proces, i hvilken Eva og Adam
åd af frugten fra kundskabens træ, er i virkeligheden udtryk for et paradigmeskift i
det menneskelige udviklingsforløb, svarende til et spring fra ubevidsthed om sig selv
som væsen til bevidsthed om sin egen individualitet knyttet til en vis dimension af
personligt ansvar. 64 Martinus taler om, at der er et spring fra en grundenergi til en
anden, fra en uskyldstilstand til en tilstand, hvori vi kan føle skyld, og placerer helt
konkret dette skift som et skift fra planterige til dyrerige. Her er imidlertid tale om en
symbolsk måde at illustrere skiftet fra uskyld til skyld på, som vises ved mental
en permanent vågen dagsbevidsthed at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige
kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således
ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i Det guddom-
melige Skabeprincip.”
63 Der findes ingen organisation, forening eller sammenslutning af mennesker, som er interesserede
i Martinus’ tænkning. Der er således intet at melde sig ind i. Der eksisterer blot et forfatterskab og
udgives et tidsskrift, og så undervises der på Martinus Institut på Mariendalsvej på Frederiksberg
samt i sommerafdelingen på Klint i Martinus’ analyser. Men interesserede bruger udtrykket sagen,
når de taler om, hvorledes kendskabet til analyserne kan vokse.
64 Syndefaldet, som består i, at Eva og Adam trodser et forbud, altså ophører med at være lydige,
medfører jo den konsekvens, at de dermed fra at leve et rent vegeterende liv indgår i et egentligt
læringsforløb.
98