At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

menneske forfører et barn, ligesom det også kan hænde, at et afsporet
heteroseksuelt menneske fra B-området gør det. Men hvor B-mennesket voldtager
et barn af modsat køn, forfører det homoseksuelt afsporede menneske et barn af
samme køn som det selv. Forføreren vil oftest være – ikke D-menneske – men F-
eller G-menneske, medens barnet, der bliver forført, har mulighed for at blive et
D-menneske. Nu må man ikke tro, at noget sådant kan ske tilfældigt, at et barn
tilfældigvis forføres ind på en livsbane, der kan blive meget lidelsesfuld. Det kan
kun ske, hvis væsenet i tidligere liv selv har gjort sig ubeskyttet mod denne
skæbne. Hvordan? Jeg skal kun nævne én mulighed. Det kan have været en af de
værste og mest skånselsløse forfølgere af mennesker, der fulgte den skæbnebane,
som det nu selv får lov at kende til bunds. Loven om sæd og høst 165 udfolder sig i
utallige variationer, men den er aldrig, som nogle tror, en straf for onde
gerninger (eller en belønning for gode), den er en belæring, som dels gennem ’det
ubehagelige gode’, dels gennem ’det behagelige gode’ fører frem mod den
tilstand, hvor man ikke mere nænner at gøre fortræd. 166
Som vi var inde på i barndommens biografiafsnit, er de tre store grundfacitter, som
man skal have med sig fra barndommen, hvis man skal være rustet til at udvikle sit
voksenliv på optimal måde, henholdsvis at verden er god, således at man på et gene-
relt plan tør nære universel tillid, at verden er skøn, forstået på den måde, at alt kan
lade sig gøre, hvorfor jeg også kan skabe den verden, jeg gerne vil have samt endelig,
gældende for den tredje af barndommens perioder, at eros, forstået som sjælelig livs-
lyst, er øjenåbneren til selvrealisation.
Hvis et barn i den første af faserne derfor udsættes for seksuelt overgreb, vil det uom-
tvisteligt få facittet verden er ond med sig i sin rejsekuffert gennem livet, og det i en
sådan udstrækning, at en delpersonlighed, som nærer mistillid, vil komme til at poppe
op som trold af en æske i stort set alle situationer, der på mindste måde kan skabe
associationer til den nævnte situation og dermed spille den afgørende rolle for hele
ens skæbneforløb.
Et mønster, som er hyppigt forekommende hos mennesker, der har været udsat for
overgreb i den tidlige barndom, er relateret til en såkaldt ud af kroppen oplevelse. De
omtaler selv hændelsen på den måde, at dét, der skete, var så umuligt at kunne identi-
ficere sig med, at de simpelthen i dyb rædsel og afmægtighed forlod kroppen. Nogle
taler om, at de så hvad der skete udefra, oftest oppe fra loftet, andre, at de bare var
væk og ikke vidste hvor de var. Et karaktertræk, mennesker med sådanne reminiscen-
ser i biografien ofte udviser som voksne, er, at de i deres bevidsthed slet ikke genken-
der dermed beslægtede gerninger, når de finder sted i deres voksenliv, men nu med
børnene som ”offer”. De har ganske enkelt som voksne ikke været i stand til at give
165 Jesusordet Som man sår skal man høste, refereres ofte til af Martinus, når han i diverse
sammenhænge er inde på at beskrive nuancer i årsag- og-virkningsloven.
166 Mogens Møller: Skæbnen og den seksuelle polforvandling, s. 23.
206