At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

i en urokkelig åbenlys kærlighedskontakt mellem parterne. Guds lysende og
varmende ånd er således til stede i ethvert møde mellem to parter af færdige
mennesker eller højkosmiske væsener. Menneskene er blevet en verden af lysende
væsener, vi kan kalde stjerner i Guds strålevæld. 277
Det er, hvad Jesus kaldte talsmanden den hellige ånd, der begynder at virke gennem
disse væsener, og det er denne energi, som har virket gennem vore verdensgenløsere.
Martinus kalder disse væsener for højkosmiske, og ifølge ham er de for højfrekvente
til at kunne leve i en for os kommunikerbar form på vor planet, som i forhold til disse
er meget grov i sin substans. I renkultur kan dette tankeklima derfor kun vise sig for
os i det vi kalder visioner eller åbenbaringer.
Kigger vi på fire af verdens kendteste verdensgenløsere, Moses, Jesus Kristus,
Buddha og Muhammed, viser det sig da også, at et fællestræk ved dem er, at der til
dem alle er knyttet sådanne lysende højfrekvente begivenheder.
Hvad Moses angår, har vi til at begynde med åbenbaringen af en Guds engel på
Horebs bjerg, som viser sig i en ildslue, der slog ud af en tornebusk. 278 Når Gud selv
åbenbares, hvilket sker en tid senere på Sinai bjerg i forbindelse med højdepunktet i
hele det gamle testamente, hvor vi gives de ti bud, er der imidlertid tale om en så
højfrekvent begivenhed, at man ganske enkelt vil dø af at skue hans åsyn, hvorfor han
indhyller sig i røg. Og som vi ser, kan Moses selv og hans bror Aron være i energien,
mens de øvrige vil være i fare for at dø, hvis de kommer nær. Den bibelske fortælling
viser os en begivenhed, som man endog må forberede sit sind til. Således åbenbarer
Gud sig ikke sådan umiddelbart. Han giver dem ”i dag og i morgen” at rense sig i og
forberede sig i, hvilket også indebærer, at ingen må ligge med en kvinde, og vil så
komme den efterfølgende dag.
Da morgenen gryede den tredje dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung
sky lagde sig over bjerget, og der hørtes vældige stød i horn. Da skælvede alt
folket i lejren af rædsel. Så førte Moses folket fra lejren hen for Gud, og de stillede
sig neden for bjerget. Men hele Sinai bjerg hylledes i røg, fordi Herren steg ned
derpå i ild, og røgen stod i vejret som røg fra en smelteovn; og hele folket
skælvede såre. Og stødene i hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og
Gud svarede ham med høj røst. Og da Herren var steget ned på Sinai bjerg, på
toppen af bjerget, kaldte han Moses op på toppen af bjerget, og Moses steg derop.
Da sagde Herren til Moses: ”Stig ned og indskærp folket, at de ikke må trænge sig
frem til Herren for at se ham, at der ikke skal ske et stort mandfald iblandt dem.
Selv præsterne, som ellers træder frem for Herren, skal hellige sig, for at ikke
Herren skal tynde ud i deres rækker.” Da sagde Moses til Herren: ”Folket kan jo
ikke stige op på Sinai bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre bjerget og
277 Martinus: Det evige verdensbillede, bd. 3. s. 290.
278 Anden Mosebog, kap. 3.
338