At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

hjælp af musikken bevæget sig op på verdens ekstasetinder, hvor man i et enkelt
øjeblik kunne opleve den fuldkomne triumf.
Men det skete ikke. Folk vedblev at spise, drikke, tænke, føle, tale og handle ud fra
den første natur. En renselse i fantasien, en katharsisoplevelse, bidrog således ikke til
overgangen fra den første til den anden natur. Senere i livet slog Nietzsche ind på de
tanker, at overgangen fra den ene natur til den anden i højere grad måtte konsolidere
sig på egen opnået bevidsthedsudvidelse. I Ecce homo skriver han således:”Jeg ken-
der ingen anden måde at omgås store opgaver på end legen.” Denne totale opgivelse
af ængstelse til fordel for en aktivt inspireret guddommelig medspillerfunktion har
ikke fungeret som ideal i vort samfund siden de romantiske symbolisters tid.
Det er min hypotese, at det er selve den kendsgerning, at menneskeheden som projekt
stadig er i den første natur, at ragnarok, kaos, kan opstå, globalt såvel som på celle-
plan. Og derfor også, at overgang fra den ene natur til den anden, fra ragnaroksk kaos
til harmoni, for det enkelte menneske opnås ved hjælp af meditative processer, hvori
man slipper al form for tænkning, som er forankret i personligheden, til fordel for
overgivelse til en universel tænkning.
Hvis udviklingen på alle områder følges ad, vil der være harmoni i udviklingen, og vi
kommer på forskellige glædelige måder til ”Den kosmiske fødselsports normale åb-
ning.”
Lad os igen se, hvordan Mogens Møller sammenfatter Martinus’ definition af den.
Den kosmiske fødselsports normale åbning – I- og Jmenneskene
I- og J-menneskene
Vi er nu nået til det område på skemaet, hvor der står ”Den kosmiske fødselsports
normale åbning.” Nogle bevæger sig mod denne tilstand uden om, og andre
gennem H-området, og begrebet afsporing er for disse væsener totalt umulig. De
vil nemlig hellere selv lide, end de vil være årsag til andres lidelser, og de
resignerer gerne, hvis de derved kan gøre andre lykkelige. De har ikke mere evnen
til at blive forelsket, men de har evnen til at elske alt og alle, og de har en intuitiv
fornemmelse af en guddoms eksistens, ja, de fører denne fornemmelse med i alt,
hvad de foretager sig, og bøn og koncentration på ”du, som er i himlene”, som de
fornemmer både overalt og over alt, er forbundet så at sige med alle deres
handlinger. Deres mentale polbalance gør, at de ikke fremtræder som en feminin
mand eller maskulin kvinde, men de kan optræde med maskulin betoning, hvor
situationen kræver det, og de kan gøre det bedre end nogen nok så maskulin
mand. Kræver situationen en følsom, blid og nænsom handlemåde, vil de til
253