At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

tæmme vore indre arketypiske vilddyr, såvel som vi kan beslutte os for at tæmme de
ydre vilddyr, som de kommer til syne i form af underkuende ledere. Men vi kan altså
også vælge at lade være med at tæmme – og blot udvise tolerance overfor hinanden
ud fra den tanke, at vi er skabt med præcis de psyker, vi har.
Som det er fremgået gennem biografiafsnittene, spiller prægningen i barndommen en
enorm rolle for vor voksne psyke. Derfor er det af umådelig betydning for det voksne
liv at få den bearbejdet, så vi ikke ufrivilligt og ubevidst kommer til at repetere den.
Der er ingen tvivl om, at Dalai Lamas egen vej, boddhisvattavejen, indebærer daglig
bearbejdning af erfaringer og tæmning af indre vilddyr, men gennem Dalai Lamas
ovenstående udmelding fremgår det, at det, der gælder for ham, ikke gælder for
andre.
Han vil disciplinere sit sind, men forventer ikke og anser det heller ikke for rimeligt
at forvente, at andre disciplinerer deres.
Konklusionen på diskussionen i forbindelse med dette tekststykke var, at følelser
kunne være af tre forskellige værdier. De kunne være positive, negative eller neutrale.
Det er min hypotese, at de negative følelser, de antipatiske emotioner på den
menneskelige udviklingvej, overvejende hører til i den primitiveste udviklingsdel,
hvor de spiller en rolle i vort alarmsystem og lærer os at styre udenom farer og de
positive, i hvilke vi oplever at nære sympati for personer eller handlinger, overvejen-
de i den mellemste udviklingsfase, hvor vi fokuserer på at indrette os således, at der
bliver flest mulige af den slags oplevelser i vort liv; men fordi vi i denne periode også
erkender, at det er umuligt for os at kunne forblive i det rene sympatiske system, så
længe andre er i det antipatiske, begynder vi at orientere os mod en helt ny oplevelse,
nemlig oplevelsen af at bidrage til at skabe sympatiske, positive følelser hos både
dem, der allerede indgår i vort sympatiske system, altså dem, vi i forvejen oplever
fællesskab med - oplever at elske - og dem vi ikke oplever fællesskab med, dem vi
har vanskeligere ved at elske, fordi de gør ting, som skaber ubehag for vore
medmennesker og for os selv - og at der på dette tredje niveau er tale om neutrale
følelser. Set ud fra et kosmologisk perspektiv, er det sådanne følelser Jesus nærer, når
han siger, at de, der gør Guds vilje, er hans brødre og søstre. Alle de andre er også en
næste, som man jo skal elske som sig selv, men de, der gør Guds vilje, er han nærme-
re beslægtet med. Gør jeg selv Guds vilje, er jeg nærmere beslægtet med Jesus, end
hvis jeg ikke gør Guds vilje, men jeg er ikke af den grund i mindre udstrækning hans
næste, eller mindre elsket af Gud.
Når Dalai Lama fortolker i stedet for at tage konsekvensen af præcis hvad der står,
kan det skyldes, at han er bange for at vi skal komme til at opfatte det at være en del
af universet som at være en del af et hierarki, hvor nogle er mere betydningsfulde end
andre.
At dette spiller en stor rolle i hans tænkning fremgår af hans måde at forholde sig til
næste teksteksempel på. Det lyder:
313