Dissertation - World Federation of Music Therapy

Det er meget rigtigt. Jeg har jo ikke lyttet til musikken i ret mange minutter, før jeg
har fået billeder. Så det musikken har givet mig er billeder! Det er ikke afslapning
eller ... det er simpelthen de der fantastiske billeder.
[Hvor tror du de kommer fra?]
Jamen jeg ved at de kommer inde fra mig. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Og de
er blevet... kaldt frem af musikkens hånd, altså musikkens omsorg, musikkens hjælp.
Så det er billeder indefra mig, og jeg tror da og jeg tror da også – Gud har jo været
meget blandet ind i billedet – så hvis du spørger hvor de SÅ kommer fra , de billeder,
(...) altså om det er nogen jeg altid har haft, som jeg først får øje på nu, eller nogen jeg
skaber nu, fordi jeg har brug for at skabe dem – og det ved jeg egentlig ikke. Jeg tror
der er et tidsperspektiv i det. Jeg tror mange af dem er billeder jeg har nu [som du
ikke har haft før?] Ja. Måske ville jeg have haft billeder før, som dækkede over de
samme temaer i mit liv, men de ville ikke have set sådan ud. Jeg tror de er på et højere
stadie – eller mere nuancerede. Jeg tror det er nogen andre billeder trods alt, fordi jeg i
allerhøjeste grad er i gang med en udviklingsproces og har været det i mange år. Oh
hvem er det så der gør at jeg udvikler mig, osv.? Der er da klart en guddommelig
dimension i det. Men guddommelighed er jo noget, som er både noget der er udenfor
og indeni, ikke.
[Det skal vi heldigvis ikke komme med nogen... (begge ler) men det er meget sjovt at
jeg begynder med at spørge om hvordan det her havde medført nogle ændringer i dit
liv med kræften, og det vi sidder og taler om nu er noget helt andet, det er sådan
generelt. Det handler mere om hvordan dit liv er som menneske i meget bred forstand.
Kan man sige at fokus er blevet flyttet væk fra kræften?]
Egentlig ikke. Lige præcis det du sætter fingeren på her, er noget jeg ret ofte har
italesat over for Ellen, fordi jeg nogen gange har sagt til hende ’Jeg er bange for at det
her ikke giver jer ret meget til jeres projekt. For jeg har selv været bevidst om at det
har handlet om alt muligt andet - der er jo ikke ret mange referencer til at jeg har haft
kræft, så jeg har da været lidt bekymret for indimellem om I kunne få det ud af min
deltagelse, som var meningen.
[Og hvad var meningen?]
Det var meningen, forhåbentlig da - Jeg håber da I kan bruge det til at vise, at
musikterapi virker på kræftpatienter, så det kan blive en formaliseret del af et
behandlingsforløb. Det kan være at jeg i virkeligheden ... er skide ligeglad med dig og
dit projekt. Måske ville jeg bare gerne have, at det jeg sagde bidrog til at det blev
sådan. Og så ville du også kunne få noget ud af det.
34:47 Men det har været meget eksistentielle ting, og sådan er det i hvad jeg laver i
øvrigt også, også i mit psykologforløb - og i meditation. På trods af at begge dele er
noget jeg er gået i gang med foranlediget af at jeg har været syg. Og egentlig synes
jeg ikke det gør noget. Jeg synes ikke man kan trække sådan et enkelt element ud af et
menneskes liv og blot kigge på om hvordan det nu går med det.
[Men det er jo det man gør når man laver noget meget målrettet... (I know) Men det
jeg kan sige at I 6, som har været med her , I har været forskellige steder i forhold til
hvordan I har oplevet kræften og jer selv. Og det betyder at I er startet på forskellige
tidspunkt og på forskelligt niveau i jeres arbejde. Og derfor har I fået noget forskelligt
ud af det. For nogen har det handlet meget snævrere om kræften, for andre har det –
ligesom for dig – ikke handlet ret meget om kræften, men om alt mulig andet]
Det er der sikkert et tidsaspekt i. Hvor tæt - Hvis det havde været for et år siden, så
ville jeg også have svaret anderledes. Jeg ville slet ikke have haft overskud til at
koncentrerer mig om andet end min kræftsygdom. Det er heller ikke rigtigt at sige at
fokus er blevet flyttet væk. Det er lige så meget et grundvilkår for mig. Der går ikke
441