Dissertation - World Federation of Music Therapy

skørt, for det er virkelig svært at beskrive hvad det er. Det er er også noget med altså
’Hvem har kontrollen her?’ Det er også et sprøgsmål jeg godt vil stille dig, når du
beskriver det som et ’frirum’ – det lydet som om det er dig der har kontrollen?] Ja, det
er det fordi at... jeg kan jo bestemme hvad jeg vil, ikke – selvom det så er fantasi, det
ved jeg ikke om det er, for det er jo meget levende, de oplevelser, når de er der. Men
jeg bestemmer jo, hvad jeg vil. Og jeg bestemmer, hvordan jeg vil.. altså hvor
musikken skal bringe mig hen, og hvad den skal gøre ved mig, ikke. Det bestemmer
jeg jo. Og det synes jeg... det har jeg måske haft behov for at fortælle mig selv, at den
der bestemmer i mit liv, det er jo mig, ikke. Og det forbinder jeg så også med Chopras
teorier om at ’tankerne skaber kroppen’, siger han. Det synes jeg er en lidt underlig
tanke, indtil man tænker den rigtig igennem, ikke. Men det betyder jo, at hvis du
forestiller dig at du bliver syg, eller du fortjener at blive syg, så bliver du sikkert syg.
Det tror jeg på. [Og hvis du forestiller dig at du kan bestemme i dit eget rum...] at jeg
vil være rask og blive ved med at være rask, så... er det den vej jeg skal. [Og der
virker musikken så som et brændstof, der holder den type tanker i gang. Kan man sige
det sådan?] Ja. Det gør den. [Jeg kan også se, når jeg sidder med oversigten over hvad
der er foregået undervejs, netop at du beslutter de for i de enekelte rejser, at ’så vil jeg
gå den vej, eller så jeg vil gå den vej’. Sommetider er der nogen veje du beslutter dig
for ikke at gå, som du så bagefter siger til dig selv ’Nej, den skulle jeg vist egentlig
have gjort’. Jeg ved ikke om du kan huske, der dukker sådan en allé op som et temapå
et tidspunkt?] Jo, der kan jeg godt huske at jeg havde den der fornemmelse af – som
jeg får når jeg går ind i sådan et hul der, den der dødsspiral eller hvad det er for noget
– at det havde jeg absolut ikke lyst til på det tidspunkt der. Det var sådan en helt
tydelig fornemmelse jeg havde: jeg så den der alle, og så tænkte jeg: Nej, det er jo
mørkt og farligt – der skal jeg ikke ind, nej.” [Men bagefter bebrejdede du alligevel
dig selv, at du ikke var gået derind.] Gjorde jeg det? [det står der i hvert fald i noterne.
At du... ’Nej, det skulle jeg alligevel ha gjort.] Jo, jo men det kunne godt ligne mig.
For jeg har nok tænkt, at... jeg burde jo måske finde ud af om det virkelig VAR så
farligt, i stedet for bare at lade mig skræmme af tankerne der. For måske var det ikke
så farligt, eller er det ikke særlig slemt at gå ind ad den vej der, som ender med, at nu
er det slut, altså. [Faktisk så kommer du jo igennem den i sessionen efter kan jeg se.]
Gør jeg det? [Ja. Der dukker den op igen, og så – jeg kunne først ikke rigtig finde ud
af Ellens noter, jeg skal lige finde dem.... der står: Det starter i en kirkesal med søjler,
og det er meget fredfyldt. Og så dukker alléen pludselig op. ”En tur igennem alléen.
Svirp!” Står der. Som om du lige røg igennem den – og det siger Ellen, at det er det
det handler om, det var simpelthen en fornemmelse af nærmest at blive suget
igennem. Kan du huske det?] Det står ikke helt tydeligt for mig, men jeg kan godt
huske kirken og søjlerne – det må have været sådan noget Messias-musik eller sådan
et eller andet – men hvordan den lige pludselig dukkede op... Men det har måske
været fordi søjlerne har mindet mig om alléen. [Ja, det tror jeg. Der er sådan noget
emd formerne, der er helt klart beslægtet med hinanden.] Ja, og så har jeg jo været i
en anden stemning på det tidspunkt der, hvor jeg har haft mere mod måske. [Ja, og så
har den musik måske støttet dig mere. Der tror jeg også der er stor forskel på om
musikken stimulerer en til at gå ind i det som vanskeligt, eller om den ikke gør det.
Og det er noget der tyder på her. Og så er det pludselig gået meget meget hurtigt og
tilsyneladende smertefrit. Og så kommer du ud på en åben slette, og havet dukker op
osv. ] Men det er jo klart, at når man får en livstruende sygdom, så spekulerer man på
døden, ikke. Og jeg spekulerer da også på, hvordan min død bliver. Det kan man jo
ikke lade være med, men..øh... Jeg er ikke sikker på andet end at man gør sig en hel
masse unyttige spekulationer og laver en masse skrækscenarier over hvor rædselsfuldt
473