Dissertation - World Federation of Music Therapy

54:10 Men jeg er heller opsøgende… [Nej? Hvad forhindrer dig i at være
opsøgende?] De der blyklodser i benene. Jeg orker det ikke jeg, altså dybest set er jeg
nok ikke interesseret. [Det tror jeg ikke på!] Det tror du ikke på? [Ikke efter det, vi har
siddet og snakket om]. Jeg vælger det nærmest fra, orker det næste ikke nu…. [Nej du
orker det måske ikke lige nu, men det vel også helt OK?] Men det gør det jo bare
værre: Jo mindre man er opsøgende, jo mindre gider folk jo osse... folk stopper jo
også med at være opsøgende selv på et tidspunkt. Og så tænker jeg bare: det er så
også OK. [der mangler lige nogen gode idéer.] Ja, et spark i røven. Nej, der mangler
noget energi. Jeg skal have noget energi et eller andet sted fra, jeg kan mærke at jeg
ligesom er tom for energi, [der kommer ikke noget udefra] måske kan et arbejde give
mig det. Jeg kan sagtens alt muligt, men det hele er så tomrumsagtigt, jeg kan ikke få
det gjort.. [Går du og venter på at der skal ske et eller andet, at nogen skal give dig et
spark i røven?] Nej, der kommer ingen på 3 sal tv – der er oven i købet dørlås på….
Nej det er ikke så konkret jeg tænker på det [Men du tager nogen små skridt, som nu
du skal ud til psykologen]..... Ja, sådan siger jeg også til mig selv, og nu må vi jo se,
om jeg kan stå distancen. Det kan forhåbentlig gi mig noget mere energi.... Det er bare
for langsomt for mig – det er virkelig svært for mig at det går så langsomt - det skulle
gå noget stærkere, ikke. [Men er det ikke en pligtfølelse der pacer dig der?] – Jo, det
er det nok. Jo Jeg føler at jeg skal gøre noget mere. Men det er jeg også blevet bedre
til – det har været meget værre! Jeg er også blevet bedre til at give mig selv lov til …
’Jamen sådan er det jo bare’. Jeg kan ikke trylle. [Det synes jeg er vigtigt. LOB
henviser til SOC-sp.] Ja, når det sådan bliver penslet ud kan jeg jo godt se det? Men
jeg synes det er dødsvært.
58:20 [Hvad synes du forskellen var mellem besøgene hos KB-psykologbesøgene og
det her forløb – mht hvad du har fået ud af det]?
Jeg har fået noget ud af det begge steder.... Hos Ellen er der kommet nogen ting op…
[som har overrasket dig?] sådan ud af den blå luft, eller ud af musikken, eller ud af...
Det andet er måske mere her og nu, [mere fokuseret på kræften?] Ja, det er rigtigt. …
Det har været godt at komme ud over, for man kan jo ikke blive ved med at snakke
om det, og tingene hænger jo sammen og har forbindelser tilbage… Hvorfor reagerer
man som man gør osv. – før og efter. [Så det har været udmærket – og du har nok ret i
at musikken ’skubber til nogen ting’... og det har altså været godt nok?] Ja.
60:50 [Hver eller hver anden uge? ANHO spørger til proceduren]
Hver anden uge har været fint nok. Hvem har egentlig bestemt det? [Det tror jeg du
selv har!] Man skal lige have tid til at tænke over tingene. [Så det har været
passende?] Ja.
62:20
[Hvad er det vigtigste du tager/har taget med dig fra forløbet?]
[Lang tavshed] Det har vel været at der har ligesom været en udvikling – når jeg nu
tænker over det! (smiler) Der har været en udvikling i positiv retning – med min
person…. Ja, altså... Det der med at tro på mig selv, være tro mod mig selv, at det jeg
gør, det nok er godt nok… Det er i hvert fald noget jeg godt kan bruge.
64:05 [LOB spørger til Kirkegården, gravsten og Døden…. (billeder i #9)]
Jeg kan ikke fornemme det helt konkret [Det dukkede op ret sent i den næstsidste
session: kirkegård, gravsten, anspændt, og så letter det alligevel, på en eller anden
måde. Bagefter siger du, at det har noget at gøre med ikke at lukke øjnene.] Jeg har
haft så mange oplevelser med død, traumatiske… som person… [ikke i GIMsessionerne]
65:50 [En anden ting var din forestilling om at du skulle dø som 52årig – ligesom din
mor?]
488