Dissertation - World Federation of Music Therapy

[Altså fatisk falde ned i en af de grøfter, du snakkede om?] Ja, det kommer sådan...
jeg ved ikke hvornår den næste tur ned i hullet den kommer, men den kommer – på et
eller andet tidspunkt. Der går måske 14 dage, altså nu er der begyndt at gå lidt
længere tid imellem, ikke, men... F.eks. inden jeg går i seng, så læser jeg altid lidt,
ikke. Jeg kan være optaget af det jeg læser. Og så kan jeg slukke jeg lampen og så
tænker jeg ’Nu lægger jeg mig til at sove’. Så kommer der bare sådan ’bong’ et slag i
hovedet, og så vælter det ind over mig altså... situationen som jeg er i. Så ser jeg
ligesom på min egen situation med nogle andre øjne end jeg normalt gør, når jeg har
det godt ikke. Jeg ved ikke om du forstår? [Jo jeg tror godt jeg forstår. Men hvad
stiller du så op med det nu – i forhold til hvordan det var før?] Jamen jeg stiller det
samme op som jeg altid har gjort: jeg tuder – og jeg jeg raser – og ja.... jeg tager sådan
en tur – ned i møget. Og så, jamen.. der er jo grænser for hvor mange tårer der er i en,
så det holder jo op, ikke [Og det ved du altså at det gør] Ja det ved jeg.
[Du sagde på et tidspunkt, at det du fandt ud af var – at du var dødelig.] Ja. [Og det
må så også være fordi sådan nogle ture hører med til det at være et dødeligt
menneske?] Jaaah, ... ju er jeg jo ikke den eneste der skal dø. [nej, det skal vi alle]. Ja,
det skal vi alle – det sagde jeg også før, når man snakkede om døden, ikke. Men.. Jeg
har jo et andet... et andet forhold end jeg havde før. [Hvornår mærkede du, at det
havde ændret sig?] Det begyndte allerede før jeg blev opereret, i de der 14 dage hvor
jeg gik og ventede. Øh... En gang imellem så tænker jeg på, at jeg ved jo faktisk hvad
Marie Antoinette følte, da hun blev kørt i kærren – det tror jeg.... [Det må have været
meget mærkeligt – at føle det sådan?] Ja... det er nok sådan helt inde ved benet, tror
jeg. [Men var det sådan at du ligefrem traf nogle beslutninger om, at ’når det nu er
sådan, så skal jeg gøre sådan – med det liv jeg har?] Det har jeg prøvet, i alle tilfælde,
altså det.. tænker du med hjernen, at hvis jeg n har to år tilbage, så vil jeg ikke...
spilde de to år på sådan noget fnidder-fnadder, f.eks., som ikke siger mig noget. Så
vil jeg have fuld valuta, ikke. Det ved jeg så ikke rigtig om det er helt lad-sig-gørligt
at gennemføre. Det tror jeg ikke. Fordi at... jeg tror ikke, du kan bestemme dig til at
du vil leve 100%. Det kan du ikke bestemme med hjernen. Det tror jeg ikke man kan.
For der kommer altid et eller andet, der trækker den anden vej, og så kræver det jo en
kolossal ...øh, råstyrke ligesom at fylde kul på den der motor, ikke. Og hvor skal det
komem fra – bræmdstoffet. [Ja hvor skal det komme fra og – det skal jeg jo spørge
dig om – hvad har muiskterapiforløbet betydet i den forbindelse? Har det været sådan
en slags brædnstof]
ja, det har været .. ja, det har vlæret et brædnstof – på den måde, at jeg har... altså i
forbidnelse med at jeg har læst nogle andre ting også. Kender du Depak Chopra? [Ja]
Ved lægevidenskabens grænser, tror jeg han har en bog der hedder. Og der synes jeg
ligesom jeg får tingene til at falde lidt på plads – med hans teorier der om hvad liv og
død er for noget, og hvad.. hvorfor man får kræft. Jeg har selv haft en helt tydelig
fornemmelse af, at jeg faktisk selv havde fremprovokeret min egen kræft. Det ligger
sådan noget tilbage i tiden, hvor... altså jeg har haft nogen skyldfølelser over, at jeg
synes ikke jeg har været god nok til mine børn, og mange andre ting. Det har faktisk
været så stærkt, at jeg indimellem har følt at et var mest retfærdigt, hvis jeg nu blev
straffet på en eller anden måde. Måske ved sådan en sygdom, eller måske ved at jeg
slet ikke skulle være her på jorden. [Så du har starffet dig selv ved at blive syg? Den
tankegang er dig ikke fjern?] Nej, den tankegang er mig ikke fjern. – Men helt præcist
hvad det er musikken gør, det er lidt svært at forklare. Men for mig gir den sådan et
’fristed’, hvor jeg føler, at her kan jeg være, og her er noget som... altså her er det
mig, der er – ikke hovedpersonen, men.. her er det mig, der betyder noget i mit eget
liv. – Det lyder skørt, gør det ikke? [Det lyder fantastisk rigtigt, synes jeg, ikke spor
472