Dissertation - World Federation of Music Therapy

omgangshøjde endnu. Det er 2-3 år siden folk de har været syge. Ingen arbejder på
fuld tid, jeg er faktisk den der arbejde mest. Folk de er i flexjob. Vi sidder stadigvæk
og snakker om nogle fuldstændig banale ting – hvordan er det f.eks. at gå i
svømmehal, hvis man mangler et bryst. Nu har jeg heldigvis begge mine bryster, jeg
har kun et ar. Hvad betyder det for mig, at jeg har taget enormt meget på, fordi jeg
skal spise nogle åndssvage hormonpiller for ikke at blive syg igen. Det er 2-3 år siden
vi har været syge. Det er der ingen der ved noget om! Vi har i den grad brug for at der
er et sikkerhedsnet der bliver spændt ud. Og det er ikke kun fordi det sparer
samfundet for en masse udgifter til psykologhjælp på længere sigt. Det er jo også for
at undgå recidiv. Jeg tror da at jo bedre jeg passer på mig selv, des bedre muligheder
er der for at jeg ikke bliver syg igen.
[Det er også en af de meget enkle tanker, som det er svært at være uenig i... men som
ingen tager højde for]
Jeg er simpelthen så chokeret over den korte tidshorisont behandlingssystemet har i
forhold til os. Og der er så mange af os, vi bliver flere og flere, og så skal i sidde her
og fnalre med et sølle pilotprojekt om noget, der burde have været realiseret for 10 år
siden!
[Det er sådan over hele verden...]
Nu har vi fået Dallund [kort snak om det....] Men det er også KB, og Århus amt
sender ingen patienter dertil mere. For amtet mener at de er ved at udvikle et
rehabiliteringstilbud, som så lugger i amtsligt regi. Det er der bare ingen læger der
ved. Min overlæge på Onkologisk siger at der er en fis i en hornlygte. Hun aner ikke
hvad de snakker om. Amtet har kun sendt patienter til Dallund en gang, på en
engangspulje. (....) Dallund er fint, men hvad så?
[LOB om vores planer -> 47:00 Jeg synes vi skal snakke lidt om nogle af de billeder,
der har været vigtige for dig.... f.eks. ørnen. Hvordan kan vi arbejde med de her
billeder, er der mønster i forholdet mellem billeder og musik. Gør der sig særlige
forhold for kræftpatienter gældende osv. (fortæller om forskningsprojektet...) ->
49:50 du kan jo stille dig selv spørgsmålet hvorfor ørnen dukker op. Hvad husker du
om den måde den dukkede op på].
Jeg kan f.eks. huske en udvikling i den måde ørnen viste sig for mig på. I starten
havde jeg ikke lyst til at være den ørn, og hvis ikke Ellen bagefter mundtligt havde
udfordret min negative fortolkning af den ørn, så... er jeg ikke sikker på at jeg var
kommet til at valorisere den positivt. Jeg ville ikke være den ørn, fordi jeg syntes den
var meget ensom. Og den var sådan et rovdyr, der åd små mus! Den ville jeg ikke
have noget at gøre med. Jeg opfatter mig selv som sådan et meget
fællesskabsorienteret menneske, meget dialog-afhængigt menneske, så det var et
billede, der repræsenterede noget jeg ikke ville kendes ved. Hun fandt i
symbolleksikonet ’Der kan du høre, hvad der står! bababa’. Og det passede perfekt,
og der var også noget med en slange, som også var mig. Det passede stort set med alle
verdens religioner
[Hvad var det for en dimension, det lukkede op for? Som gjorde, at du...igen?] Jamen
en.. de næste billeder med ørnen var ... det allerførste billede var meget stationært.
Der stod ørnen stille, det var sådan meget immobilt, måske var det kun hovedet jeg
så?. .. Jeg var meget optaget af det der store, grimme næb, som virkelig kan slå ihjel.
De næste billeder husker jeg som nogle med meget mere bevægelse i. Og den første
afdeling af de billeder med bevægelse, hvor ørnen fløj... ja, der var den med nissen!
Hvor den fløj væk med nissen, og hvor jeg også var nissen. Og hvor jeg kom til at se
nogle... dels nogle styrker ved at være ensom eller alene. Men også – jeg kan huske
Ellen sagde, at ørnen jo også har overblik. Og det der med at flyve oppe i himlen og
443