Dissertation - World Federation of Music Therapy

Ham ville jeg godt hilsen velkommen: Han var klog. Han var vis. Med alle de der
klassiske symboler på visdom. Sådan lidt undselig, man lægger ikke så meget mærke
til ham. Han står der med sin lille kuffert, hvori der sikkert er en hel masse gode ting
til mig.
Og så har der været alle de der besøg jeg har haft i diverse kirker. Der har næsten ikke
være en gang uden... Jeg har skændtes med Gud, jeg har skældt ud på ham, jeg har
haft trapper op til, jeg har haft andre gange hvor det var helt tydeligt at han skulle ned
til mig, og hvor jeg netop ikke skulle op til ham. Jeg har råbt af ham, som sagt.
[Det er da fantastisk, at der guddommelige ikke bare er noget fjernt, statisk, men
noget dynamisk. Noget man kan sige noget til, få noget fra..]
Det har jeg haft meget adgang til.
[Hvad med den der ”blomst?” (INLA: Ikke den, lyserøde, æteriske lotusblomst
(referer til et andet billede) – jeg har altid hadet lyserødt. Det er en farve, jeg også har
fået kontakt med. Jeg har købt lyserøde blomster derhjemme)]
Det centrale er nok ikke blomsten. Jeg er blomstens hjerte, støvdragerne, bunden på
artiskokken. Der var sådan en fornemmelse af at den foldede sig ud. Og den var
faktisk lilla, eller blå – sådan ligesom en tulipan. Så holdt det op med at være en
blomst – så belv det en gråblå klippe, som jeg havde kræfter hele det billede handler
om kraft.
[(Herfra kun delvist udskrevet)]
62:10 Så er der for øvrigt noget solnedgang – det der lyserøde – orange noget. Det er
enormt fattigt at tale om det. Jeg har stadig det billede i mig.
[Jeg synes altid det er så spændende når der dukker et foster op – en embryo. Det er
efter at du har mødt ørnen første gang – så ser du dig selv som foster. Stor kontrast til
ørnens næb.]
Men det er egentlig vigtigt du drager det frem .Det repræsenterer et andet spor. Mange
billeder af at jeg har ligget i et blad med lukkede øjne, ubevidst om de farer der var
omkring mig. Samme følelse i det billede: at være ubeskyttet, men uden viden om alt
det – altså uskyldig, før syndefaldet. Hvilken tryghed ligger der ikke i ikke at vide
hvad man kunne være bange for. Det der beskytter mig er så skrøbeligt (fosterhinde,
blad) Meget tynd og skrøbelig, men alligevel stærk nok. Så faktisk repræsenterer det
her en væren, som er det modsatte af det ørnen startede med at være, men endt med at
blive: ørnen kan sagtens være lige som det lille barn, fuldstændig hengive sig og være
barnlig, legende, og overgive sig til noget andet. Så jeg tror de spor blev koblet til
sidst.
67:00
Det er sgu spændende... Er det også en af mine? Den allerførste...Jeg synes jo der er
enormt meget glæde i de her billeder, når jeg kigger på dem. Det her er jo også meget.
Både den materielle grankogle og lotussen. Her har jeg haft lyst til at bruge
mandalaen. Så jeg synes sørme godt man kan konkludere at jeg har fået integreret
nogle ting!
68:35
[Hvad har det betydet, at du har været med i en undersøgelse. At det var vigtigt, du
selv gav noget]
Jeg tror ikke det har haft nogen konsekvenser. Bl.a. fordi jeg jo har kunnet tale med
Ellen om det undervejs. Det har ikke fyldt noget, jeg har kunnet lægge det fra mig.
445