Dissertation - World Federation of Music Therapy

Sneglen – det var næsten til sidst. Det var lidt svært det hele. Den gav også mening –
det var meget tungt, meget svært at vælge, og komme videre. Sårbart.
[Men den kunne godt vælge at bevæge sig frem i rabatten]
40:00 Jo det var der hvor der var ro og hvile, og så var der lange vej, og den vej jeg
ikke kunne se – som ikke var en aktuel mulighed på en eller anden måde. Så det var
noget med at trænge til hvile og ro, have lyst til at lægge sig over i rabatten og være i
solen, men det førte ikke rigtig nogen steder hen. Hvor den anden førte et eller andet
sted hen, hvor der også var lys forude, men der var bare så hulens langt (begge
smiler). Det der så var lidt skægt – jeg gik der fra og følte et eller andet sted, med god
samvittighed, kunne sige, at jeg orker ikke mere. Jeg vil ikke gå i skole mere, jeg vil
bare have fred og ro. Lægge mig over i græsset og slappe af. – Og så gjorde jeg det
ikke alligevel. Så kunne jeg ikke lige finde ud af om det var fordi jeg ikke turde, eller
om det var fordi jeg fik det bedre igen..... Så jeg valgte alligevel den lange vej. Der er
stadig lang vej, men lyset kom nærmere.
[Så sneglen og dens dilemma – det er et meget præcist billede på hvordan dit dilemma
ift tilværelsen har været?]
Ja, meget, på det tidspunkt. Og den sidste vej fandt jeg aldrig rigtig ud af.
[Smh. mellem sneglen og slangen? Muligheden for at komme op den vej?]
Jeg så den som en hjælpsom slange.. der kunne hjælpe mig. [Hvad kunne den
repræsentere hos dig selv?] Jeg ved det ikke. [LOB fortælle om lægestandens stav]
Det kan jeg måske godt se... Men den hjalp mig ikke helt op, resten af vejen skulle jeg
selv klare.
[Der var også noget med et slot med nogen spændende rum i]
Jeg har altid været fascineret af gamle slotte og borge. Det er nok der jeg har hugget
det fra. Huse og rum dukker også op i mine drømme, og de kan godt være lidt bøvlede
at komme ud af, trapper osv. Svært at komme ind, at komme af – en masse mærkelige
rum... [Du ved at de er der, og du kan komme ind i dem] Ja.
[Det virker som om det er godt hver gang du indtager et rum?]
Ja. Men det er da også noget med en ny si.... ny afkrog i mig selv. Finde et nyt sted,
trænge igennem et vildnis, komme ind på den anden side. [Fornemmer du, mindre
metaforisk, at du har indtaget nogle nye rum?] Det er noget med hele tiden at lære
nogle nye sider af mig selv at kende, bedre. På nogen måde – større sikkerhed ved at
være i nogen af rummene.
[46:30 Kroppen er også et rum... er der sket noget med det?]
I forhold til min kropsfornemmelse og det hele – den gik jo ligesom temmelig meget
fløjten. I den periode sidste gang inden jeg blev syg, jeg dyrkede sport og havde det
godt med at være i min krop, og så blev den jo fuldstændig maltrakteret, indefra og
udefra – det var nærmest som om den blev offentlig ejendom. Men det er blevet bedre
igen. Og så har jeg jo haft kræft et sted som ikke er så sjovt at snakke om.
[Du har fået nemmere ved at snakke om det?]
Folk har i hvert fald sagt ’Du er god til at snakke om det’. Og det nok også hjulpet
med til at kropsfornemmelsen er blevet bedre. Det går godt fremad.
[Du har en vis reservation ift. hvad du kan bruge musikterapien til... ”I nogen grad”]
Det er fordi jeg er en god jyde! Ja, fordi hvad er det (at bruge det)? Jeg har jo ikke
bevidst brugt det, det er ikke særlig konkret. Så det er egentlig bare en måde at sige
det på – på jysk.
[Trekanten billeder –musik – terapeut: er det gået op i en højere enhed for dig, eller
har noget betydet mere end andet?]
460