Dissertation - World Federation of Music Therapy

svært at sætte ord på bagefter – hvad det så er...] Ja det ved jeg jo så ikke om det ville
være... for jeg syntes aldrig jeg nåede... jeg nåede sådan glimtvist derhen hvor jeg
troede jeg skulle være... hvor jeg følte, at der skulle være så meget ro i mig selv eller
så meget dybde, at man oplevede et eller andet, ikke. De kan også være mig der
opfatter det forkert [Nej, nej] Det var i hvert fald sådan jeg fornemmede det.
[Jeg synes jeg kan se på Ellens sessionsnoter, at der er nogle gange hvor du virkelig
oplever at enten at du går dybt ind i musikken, eller at den går dybt ind i dig – at det
gir en meget stor ro. Er det de oplevelser, du gerne ville have haft nogen flere af?]
Mmm. Og jeg har faktisk oplevet, at det kunne være både positivt og negativt. At der
var noget musik, som jeg ikke kunne holde ud, som hun måtte stoppe. Ja. [Det har
været en udfordring?] For Ellen? [Nej for dig! Ja også for Ellen! (begge ler). ....Men
jeg har ikke indtryk af at du har været specielt vanskelig. – Men selve den verbale del
af det, den har du altså haft glæde af?]
Ja, men der har også været nogen ting der er kommet op bagefter [musikken], som vi
har talt om, og som har været gode nok. [f.eks. det med vreden, vi talte om tidligere?]
Ja. Der kom også noget omkring min første mand engang, og sådan nogen ting.....
Men set i bakspejlet så er det samtalerne jeg føler har givet mig mest.
[Synes du det har givet nogen redskaber, som du kan bruge til noget. Er der noget du
tager med dig?] Jamen det har de gjort sådan løbende hen ad vejen. [Hvad har det
f.eks. været?] Det ved jeg ikke lige sådan konkret. Der har været mange ting... det har
været nogen personlige ting, omkring oplevelser... fra før i tiden, måske, som jeg har
set på en ny måde. Fået set fra en anden vinkel og sådan noget.
[Du er simpelthen blevet i stand til at se noget – og det er så fra din fortid – i et andet
perspektiv?] Ja. [Og det er meget samtalerne?] Ja. [Er det så blevet sådan en slags
indre dialog med dig selv, hvor der dukker noget op?] Altså efterfølgende? [Ja] Jeg er
meget svær til at gå sådan og , kan du nok høre (ler) Jeg snakker meget med mig selv
(begge ler). Jeg tror nok, jeg vender nogen ting med mig selv, vil jeg nærmere kalde
det. Nogle overvejelser. Jo.
[Det er meget interessant at mange af jer.... for mange af de andre har det
billeddannelsen at gøre. Så det er meget fint at det for dig har mere noget med
samtalen at gøre...]
Ja altså, det ville have manglet hvis der ikke havde været tid til de samtaler, for mig
altså. Men hvis der havde været 20, så kan det jo være at der havde været en til som
mig.
[42:00 Jeg synes jeg kan se at I har fået noget ud af det alle sammen – med det er
meget forskelligt hvad I ud af det. En af de fællesnævnere jeg kan se, det er det med
’aha, dette her kan ses på andre måder. Det kan måske godt betragtes fra en anden
vinkel’. – og på den måde få nogle nye muligheder for også at gøre noget. Og det er
da glimrende. Og jeg er da personligt ligeglad med om det kommer fra musikken eller
fra samtalen ... (taler om ”trekanten”)].
Ja musikken også. Og nogle få gange også et billede. [Kan du give et eksempel].
Der var noget med en mur, bryde igennem eller komme over en mur. .... Men det var
så samtalen bagefter omkring den mur – hvad det kunne være osv. – som kom op for
mig var det vigtigste. Men det var startskuddet til samtalen, selvfølgelig.
[Der er nogle billeder, der dukker op flere gange, når man ser på noterne: en ballon –
flere gange. Kan du huske det? Om det var vigtigt for dig?]
For mig var det ’noget der fyldte’. [Jeg kan se af noterne fra jeres samtale bagefter. At
det handlede om hvorvidt du havde lov til at ’fylde’ – og det er en ballon da et fint
billede på].
486