Dissertation - World Federation of Music Therapy

måske godt tænke mig, at jeg havde det samme forhold til Gud som jeg har til den
pige, for det er noget af det stærkeste jeg nogen sinde har oplevet, noget helt
fundamentalt for mig.…. Måske forandrer det sig, men som jeg har det nu: I det
øjeblik jeg skal dø vil det være en hjælp for mig. [Samme aften hørte WIFU Marianne
Bode fortælle i radioen om sit arbejde på hospice] Jeg lukker ellers aldrig op for
radioen kl. 23 – men jeg hørte en musikterapeut fortælle om sit arbejde på hospice. Så
kom jeg til at tænke på, hvordan jeg gerne ville dø, og spekulerede meget på det de
næste par dage: hvem skulle være der, hvad skulle der ske, skulle der være musik... –
det gjorde at jeg i tiden lige efter blev afklaret om nogle af de ting (nævner også en
samtale med god veninde, psykologen Pia Ryum, som har været en god støtte, bl.a.
læst ”Ringenes Herre” højt). Jeg spurgte hende om hun godt ville være der, når jeg
skal dø, Det vil hun gerne. Og Jens, og mine børn – men de skal ikke have ansvaret.
Det har betydet meget for mig, det har givet mig noget - men der er også sket noget på
andre områder.
27:30 Jeg har givet helt slip, så jeg er nok ret voldsom på nogle af båndene. Sådan er
det – det havde jeg brug for. Jeg oplevede det meget rart, den måde Ellen gik ind på.
De første par gange havde jeg det lidt svært, fordi jeg syntes at Ellen udtrykte lidt for
meget følelser – men det forsvandt igen. [Hun forstærkede mine følelser, og det kunne
jeg mærke at hun ikke skulle gøre. Jeg har tænkt på at jeg skulle snakke med hende
om det].
[Når du nu kendte mange af de her billeder fra visualisering, hvad er så forskellen på
at oplevede dem i visualisering og i GIM?]
Det er en meget meget stærkere følelsesmæssig oplevelse. Visualiseringen oplevede
jeg nok som lidt mere intellektuel – jeg havde billederne, og jeg oplevede også
glæden, men jeg kom slet ikke ned i de følelsesmæssige lag jeg kom ned i i
musikterapien. [fra 30-60:00 udskrevet kursorisk, skal gennemskrives en ekstra gang]
30:00 Jeg bruger stadigværk Bobby Zs bånd, for jeg har nogen gange brug for at være
lidt konkret og guidet omkring det [kropslige:::...] men jeg får slet ikke de stærke
oplevelser, som jeg får med musikterapien. Det er ikke altid den samme musik der
virker ens. Ellen har jo lave en cd til mig. Noget af det er jeg rigtig glad for, andet
bruger jeg ikke..... – Forleden aften – den der Schumann, er det ikke violiner? [Violin
og klaver] den havde jeg en meget stærk oplevelse af forleden dag. Det var en ny
oplevelse, noget meget stærkt – i øjeblikket er jeg jo i den situation, at jeg skal tage
stilling til om jeg skal have kemo eller ej, og jeg er meget stærkt imod det. Jeg har 6
uger til at tage stilling, og det kører lidt op og ned, og jeg har meget stærke følelser
om det i periode,... Og så fik jeg den følelse af at det er egentlig OK – at det skal jeg
acceptere, sådan er det. [Er det ikke et helt generelt tema i din proces?]
Mit første tema, tror jeg, var at finde fokus. Og at give slip har været et meget
dominerende tema for mig hele vejen igennem, omkring forskellige ting eller
aspekter, ikke kun ift min sygdom, men også ift min familie mm.... Jeg tror at hvis jeg
skal helbredes, - det er ikke sikkert jeg bliver det - så skal mit sind helbredes først. Jeg
skal have ro indvendig, jeg skal kunne føle glæde og meningsfuldhed. Det tro jeg er
en forudsætning for at der kan ske noget fysisk med min krop. Og derfor har jeg valgt
i musikterapien at tage nogle svære ting op, bl.a. mit forhold til Jens, som jeg synes
jeg er kommet rimeligt godt igennem, og som holder. Også i relation til børnene, hvor
problemerne er inde i mig, der er ikke problemer med dem, det er mig der har
følelsesmæssige problemer i forhold til dem, fordi jeg er en meget kontrollerende
type, og jeg kan være meget ansvarlig og dominerende. Og det ønsker jeg egentlig
ikke at være. Så det har jeg arbejdet med. [og du har vist også opnået nogen
resultater]. Når omgivelserne begynder at gøre opmærksom på det... drengene siger
498