Dissertation - World Federation of Music Therapy

[18:35. Det tredje spørgeskema er sådan et der gør det muligt at gå ned og se nærmere
på ’jamen hvad er det så for nogle enkeltspørgsmål der har ændret sig lidt, og det
handler mere om hvordan du oplever din situation end hvordan den sådan helt kontant
er fra uge til uge... De fleste er selvfølgelig næsten ens, men der er nogle der har
flyttet sig noget, og nu siger jeg hvad jeg har læst ud af dine svar, og så kan du sige
om du synes det er rigtig eller forkert.
Der er et spørgsmål der fortæller mig, at du er mindre ligeglad nu end da du startede
på forløbet her.] Mindre ligeglad? [Spørgsmålet lyder: ”Har du følelsen af at du er
temmelig ligeglad med hvad der sker omkring dig?” Og her scorer du markant
anderledes nu end du gjorde før, hvor du scorede at var temmelig ligeglad.]
Og så skal jeg fortælle dig... (ler)? [Om du synes det er dækkende. Jeg leder nemlig
ikke efter at det skal være store, fantastiske ændringer i det her materiale. Jeg er
meget tilfreds med små ændringer, og her går vi helt ned i nogle detaljer, hvor du altså
har angivet en forbedring.]
Jamen, det er nok også rigtigt nok, selvfølgelig. [det er f.eks. ikke ligegyldigt hvad for
et job det er]. Nej, hvis man tænker sådan på det. Ja. Det skal være [De skal ikke bare
komme med hvad som helst?] Præcis. [Det er da en forbedring, er det ikke?.] Jo – jeg
skulle bare forbedre mig så meget, at jeg selv kunne sætte noget i sving. At jeg selv
kunne være opsøgende. [men det er måske så næste skridt.] Men mine ben er så tunge
som bly; mine arme er så tunge som bly, når jeg skal gøre noget. Min krop – den vil
ikke.. heroppe der siger den, at det er bedst jeg gør det og at jeg får sat mig i gang
med det, men resten... den lytter ikke! [Men der sker alligevel noget. Så den kan du
godt købe?] Ja.
[Et andet spørgsmål lyder ”Har du ofte følelsen af at du føler dig uretfærdigt
behandlet” Der skrev du før ”Temmelig ofte” – og det er blevet mindre]
Ja, det er selvfølgelig blevet mindre, for jeg syntes det meget i forhold til sygdommen
og den måde jeg blev behandlet på, og selvfølgelig er det det samme på en eller anden
måde [at det er uretfærdigt?], Ja, men følelsen er nok blevet anderledes, sådan ’Nå ja.
Det kunne ikke være anderledes altså’. Sådan blev det for mig. Men..
[Er det sådan noget irrationel vrede, du er kommet af med?]
Jamen det er det nok. Jeg tror nok, jeg brugte meget krudt hos Ellen (griner lidt) på
de der instanser – lægerne og.. [Så det har noget med det at gøre?] Ja – jeg tør
åbenbart ikke sige det til mig selv (begge ler)! [Så den er også godt nok?] Ja.
[Så er der et spørgsmål ”Har du meget blandede eller forvirrede følelser eller
forestillinger?” Det skrev du før, at du havde meget ofte, men det er blevet mindre
også. Det er også rigtigt?] Ja. – Der er åbenbart små forbedringer! [Ja, når man
kigger lidt nærmere efter. Og der er skam mere endnu. Der var et spørgsmål der lød
sådan her: ”Når der skete noget i dit liv.... over- eller undervurderede det?” I starten
angav du at du ikke så det i et realistisk perspektiv, men det har ændret sig?]
Jamen, det har det også. [Kan du give et eksempel på at du er blevet mere realistisk?]
Det er bl.a. det der med hospitalet – den måde man er blevet behandlet på. Jeg tog det
nok mere personligt i starten. Men jeg er jo ikke den eneste. Der er nok ikke så mange
der bliver behandlet optimalt, hvor det går fint.... Så mere realistisk set er det jo ikke
kun mig – det er andre mennesker også. Også andre ting – i forhold til mine børn... Jo.
[Den sidste er den som handler om ”Vil det lykkes at overvinde vanskeligheder”. Der
var du ovre i den sidste grøft i starten, nu er du mere til at tro på at det kan lade sig
gøre?]
Ja. Men det gør det også. Hvis jeg bare vil nok, så kan jeg.
[Det var da fem små forbedringer. Så meget nødtvungent vil du godt indrømme, at der
... (ler)]
484