Dissertation - World Federation of Music Therapy

have overblik – det er jo i virkeligheden rigtig rigtig godt. Det var også fint at den ørn
fløj væk med den nisse, så vidt jeg erindrer.... Den smed mig ud af munden til sidst.
[”Jeg slår mig til tåls. Færdig. Slut”] Ja. Den der nisse symboliserede et eller andet i
mig som jeg også er færdig med. Måske er nissen flyttet med – det der lidt sølle – jeg
ved sgu ikke hvad.
[Hvis vi nu prøver at lave en tolkning på det? Hvad betyder det så at ørnen flyver væk
med nissen?]
Jamen uden at jeg kan huske hvad jeg lagde i den nisse, ud over at det var mig selv, at
så ligger der en enorm befrielse – jeg kan huske den udfrielse, der lå i den følelse af
jamen der også ting her i verden, jeg bare må slå mig til tåls med. Og det kunne
sagtens være et billede på min kræftsygdom. Der er ting her i verden, jeg ikke kan
kæmpe imod, og jeg kan lige så godt lade være. De er bare sådan. Slut – prut –finale!
Selvom jeg er stærk og kan en hel masse ting og jeg har mange blablabla– så er der
bare en masse ting jeg ikke kan lave om på. Og det er spild af krudt at forsøge på det.
[Det kræver overblik?]
Det kræver stort overblik at ku se det! Altså det var en fysisk befrielse!! Frisættelse –
det ord brugte jeg flere gange. Men en frisættelse, Det er jo et nyt livsperspektiv jeg
får foræret.
[Du skriver, at det var en ny fornemmelse du fik: En ”Ingentingsligevægt”.]
(INLA smiler) Dejligt ord. Nye perspektiver, hmm. - Det her viser, hvad jeg mener.
Der dukker noget op, og man skal bruge lidt tid på at identificere hvad det er, finde ud
af om man kan tage det til sig. Så begynder der en interaktion. Der begynder at ske
noget. Og så ender det måske med en identifikation – ’ Det her er mig’. Så har man
lige som integreret...]
Efter at jeg havde integreret det billede i mig selv så skete der yderligere en yderligere
videreudviking af ørnen, fordi jeg så fik nogle flyvebilleder på den, hvor det var det
legende element i ørnen der blev det centrale. Hvor den... cirklede på luftens strømme
(der havde jeg faktisk flere udgaver) og undersøgte sit nye... elem(ent), et element der
for mig er nyt, – lukket inde, introvert, men på en ikke-ekskluderende måde. Jeg kan
stadig få den fornemmelse af ørnen der cirkler rundt på luftens strømme. Sådan
ligesom et barn der kan være enormt optaget af ’Gud hvad sker der med mine finger,
hvis jeg gør sådan’ – sådan helt små børn. Den ensomhed var egentlig selvvalgt i den
seance. Der var udfordring, og der var nysgerrighed, der var leg og der var bærevene.
Jo, jeg kunne godt hvile på luftens strømme. Så det var en yderligere facet ved den der
ørn.
[Alle de her metaforer, de handler om livskvaliteter, ikke? ..]
Helt sikkert. Og om det så er noget der er skabt via musikterapien kom jeg til at tænke
på igen – det er umuligt at vide. Og det er heller ikke så vigtigt.
[Men det er interessant at i musikterapien kan man altså aktivere dem.] Det kan man!
[Er der nogen andre billeder, du vil...?]
57:35 Der har været rigtig mange fugle og flyveting, insekter, - rigtig mange ting og
sager med vinger, af alle muliges slags. Luftens element er et nyt for mig. Hvis man
ser på mit horoskop har jeg ikke noget luft overhovedet. Jeg har aldrig været forelsket
i luftfolk, jeg har faktisk altid været meget bevidst om, at det ikke var noget for mig
(begge ler). Det er rigtigt! Så alle de der fugleting har været spændende.
Så har der været en lille mand med en høj hat nogen gange, særligt hen mod slutning.
En lille vraltende mand med høj hat.
[Det virker som om han er i familie med nissen]
Det tror jeg muligvis også han er. Det er de vel også rent mytologisk – der er noget
nar over det. Men jeg har hellere villet have med den mand at gøre end med nissen.
444