Dissertation - World Federation of Music Therapy

f.eks. ’Du er blevet meget mere afslappet’. Og jeg er kommet til at snakke meget mere
dybt med drengene. Nikolaj har jeg talt meget meget tæt med.... Så vi får nogle fælles
oplevelser. Det med at give slip har nemlig også været et tema for ham - i hans band!
med Rune har det være på en lidt anden måde, han er en mere indelukket og følsom
type. Han har været med mig på hospitalet (til samtale hos Anders Bonde), og det har
betydet meget, fordi han gik til eksamen sidste år, da jeg blev syg – han har følt sig
lidt udenfor. (....). Men nu har vi fået lukket op for nogen ting. Jeg er heller ikke vred
på familien længere. Det hører også meget til sygdomsforløbet – al den vrede: jeg
skulle væk, og de skulle bare leve videre, og Jens skulle have en anden kone, så kunne
han prøve noget nyt! Sådan har jeg det ikke mere.
[Så vidt jeg kan se er det eksempler på, hvordan du kan ”bruge noget af det
musikterapien...“]
helt klart. Jeg har kunnet svare ja hele vejen. Desværre har jeg ikke kunnet graduere
mit svar! Jeg har nok været meget parat, og det har uden tvivl også betydning for, at
jeg har kunnet bruge det så godt.
[Spørgsmålet om starttidspunkt ift sygdomsprocessen?]
For mig var det rigtige tidspunkt, men jeg kunne måske godt have brugt det tidligere –
så ville det nok have fungeret lidt ligesom visualiseringen. Jeg tror nok, at for mig, jeg
ville ønske at bruge det helt fra starten af. Lige så snart jeg blev diagnosticeret bad jeg
om hjælp (på hospitalet). Jeg brugte vreden mod den overlæge (på neurologisk afd.,
som havde fejldiagnosticeret mig, som begrundelse (ca. 40:00 W fortæller historien
om dette, og mødet med lægen senere, vejen frem til tilgivelsen. Det var en smuk
oplevelse, det var W der gjorde noget for lægen, som blev tilgivet, og W har ikke følt
vrede siden -> 44;00)
[Hvad nu hvis du dengang havde fået tilbudt valget mellem psykologhjælp og
musikterapi – hvad ville du så have sagt?]
Det kommer meget an på hvem den musikterapeut var. Hvis det var en der var vant til
at arbejde med den slags problemstillinger. Så ville jeg nok have valgt musikterapien.
Men jeg ville have været meget kritisk – men det ville jeg også være over for
psykologen. Jeg var meget heldig med Ulla.
[LOB fortæller om vores overvejelser...]
Da jeg så jeres papir var jeg med det samme klar over ’det der tro jeg er noget for
mig’. Jeg ved at jeg er meget påvirkelig over for musik. Jeg har brugt det tidligere,
uden rigtig at vide det. F.eks. har jeg sat Mozarts klarinetkoncert på når jeg havde
brug for at græde.
[LOB fortæller om ’den musikalske analfabet’: Hvis man ikke kan lade sig påvirke
følelsesmæssigt af musik, så kan resten være lige meget. Sådan nogle barrierer har du
heller ikke haft.] (W spørger til de andre – om alle har haft udbytte af terapien. LO
fortæller lidt om ligheder og forskelle: Ligheder: MT har lukket op for nye
perspektiver)
Jeg havde ikke selv drømt om at det ville blive så stærke oplevelser.
[Du var jo velfungerende fra starten – kan man se af f.eks. din OAS-score, nogle af de
andre lå meget lavere. Vi satte fokus på stemningsleje og livskvalitet – og det handler
jo også om at kunne have med de svære følelser at gøre]
50:00 Det har haft den effekt for mig. Det der har virket stærkt på mig er
billeddannelsen – altså den mur jeg havde bygget op mellem mig og Jens – den mur
var for stor og for voldsom til at jeg kunne vælte den, det skulle ske på en anden
måde, men jeg så ser jeg murstenene en for en, jeg så billedet af sådan en
murstensmur, hvor jeg kunne pille stenene ud en ad gange, lave hul. Sådan et billede
siger jo mere end ord. Bare jeg ser den mur, så kan jeg jo mærke det indvendig. Bare
499