Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder Kommunerne fastsætter dagtilbudsstrukturen efter lokale behov. De skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan forekomme ventelister. I kommunernes skøn over, hvor mange dagtilbudspladser, der skal etableres, kan der indgå en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede efterspørgsel samt økonomiske forhold. Med virkning fra den 1. januar 2003 blev anciennitetsprincippet for dagtilbud ophævet, så kommunerne nu selv fastsætter retningslinierne for optagelse i dagtilbud inden for de almindelige forvaltningsmæssige retsgrundsætninger. Alle børn har ret til optagelse i dagtilbud, men kommunerne kan lade visse grupper af børn vente lidt længere end andre på at få en plads. Der er delvis behovsbestemt visitation. Ud fra en konkret vurdering af familiens tidsmæssige og barnets sociale behov kan kommunerne således beslutte at tilbyde enten en fuldtids- eller en deltidsplads. Fleksibilitet i forhold til dagtilbud Deltidspladser kan etableres i form af halve dage eller moduler af en vis varighed. For at der er tale om deltidspladser, skal forældrebetalingen være tilsvarende nedsat i forhold til en fuldtidsplads. Forældrene kan dog aldrig dække mere end de 30 pct. (33 pct.) af driftsudgifterne per plads, som loven foreskriver. Der er ikke i loven fastsat krav til åbningstiden i dagtilbuddene. Kommunen, eller i visse tilfælde forældrebestyrelsen, fastlægger dagtilbuddenes åbningstider, der kan variere inden for kommunen. Kommunerne kan uddelegere en betydelig grad af kompetence til både kommunale dagtilbud, selvejende daginstitutioner og puljeordninger. Der er endvidere mulighed for, at dagtilbuddene kan have et forskelligt kvalitativt indhold i form af en forskellig pædagogisk profil. Eksempelvis er der inden for de senere år oprettet en del skovbørnehaver. Traditionelt har det været op til kommunerne at beslutte, hvorvidt de vil tilbyde forældrene at kunne fremsætte ønske om at benytte bestemte dagtilbud inden for kommunen. Endvidere har forældrene kun kunnet benytte dagtilbud i andre kommuner, hvis der forelå en mellemkommunal aftale herom. 102
Kapitel 5 – Frit valg og fleksibilitet på dagtilbudsområdet Samdrift og fælles ledelse af skole og dagtilbud Folketinget har med virkning fra den 1. august 2003 vedtaget en ændring af folkeskoleloven, så den hidtidige forsøgsordning Skole og dagtilbud som et integreret tilbud i landdistrikter gøres permanent, således at kommunen selv kan godkende, at folkeskole og kommunalt dagtilbud i landdistrikter har fælles ledelse. I forvejen er valgmulighederne mellem SFO og dagtilbud i form af fritidshjem udtryk for fleksibilitet i mange kommuner. Efter den nye bestemmelse i folkeskolelovens §24 a, kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud, oprettet i henhold til lov om social service, godkende, at en folkeskole, med eventuel skolefritidsordning, og et dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse. Det er en betingelse, at skolen er beliggende i et landdistrikt, eller normalt ikke har over 150 elever og er beliggende i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med socialministeren nærmere regler herom, og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. Det sidste betyder, at skolebestyrelsen kan udvides med repræsentanter for forældre til børn i dagtilbuddet således, at forældrebestyrelsen for denne nedlægges, og forældrene derved fraskriver sig retten til en selvstændig brugerbestyrelse. Ordningen er et resultat af en række forsøg, der har fundet sted i de senere år, og som har omfattet i alt ca. 20 forsøg med samdrift. Opsamling Reglerne på dagtilbudsområdet i forhold til finansiering, driftsform og frihedsgrader er sammenfattet i tabel 5.1. 103
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40:
2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42:
Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44:
Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46:
Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48:
Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50:
2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52: Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54: Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 71: Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 74 and 75: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142: Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 153 and 154:
Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168:
Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?