Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet
Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet
Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Frit</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>kvalitet</strong> <strong>–</strong> <strong>afregningsmo<strong>de</strong>ller</strong> <strong>på</strong> <strong>de</strong> kommunale serviceområ<strong>de</strong>r<br />
nalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for, hvilke børn <strong>de</strong>r skal optages<br />
først.<br />
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om frit skole<strong>valg</strong>, <strong>de</strong>t vil sige<br />
at forældrene frit kan vælge mellem distriktsskolen <strong>og</strong> andre skoler i<br />
kommunen. Hvis <strong>de</strong>t ikke er muligt at opfyl<strong>de</strong> alle ønsker om optagelse<br />
<strong>på</strong> en skole u<strong>de</strong>n for distriktet, fastsætter kommunalbestyrelsen retningslinjer<br />
for, hvilke børn <strong>de</strong>r skal optages først. Kommunalbestyrelsen kan<br />
give ”frit skole<strong>valg</strong>” mellem visse af kommunens skoler <strong>og</strong> ikke nødvendigvis<br />
<strong>de</strong>m alle.<br />
Kommunens retningsliner for optagelsen af <strong>de</strong> børn, <strong>de</strong>r ikke er hjemmehøren<strong>de</strong><br />
i distriktet, kan for eksempel være et søsken<strong>de</strong>kriterium <strong>og</strong> et<br />
afstandskriterium.<br />
Der er med andre ord tale om et ”frit <strong>valg</strong>” med modifikationer, i<strong>de</strong>t hensynet<br />
til en rationel skoledrift <strong>og</strong> et for udtalt skævt søgemønster kan in<strong>de</strong>bære,<br />
at ikke alle ønsker kan opfyl<strong>de</strong>s, jf. <strong>og</strong>så ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> afsnit om<br />
brugen af frit <strong>valg</strong>.<br />
Udviklingspr<strong>og</strong>rammet ”En skole i bevægelse” vil i <strong>de</strong> kommen<strong>de</strong> år give<br />
mulighed for forsøg med blandt an<strong>de</strong>t nye former for indretning af skoledistrikter<br />
<strong>og</strong> distrikternes betydning for skole<strong>valg</strong>et.<br />
<strong>Frit</strong> <strong>valg</strong> af folkeskole henover kommunegrænserne<br />
Vælger forældrene, at <strong>de</strong>res barn skal un<strong>de</strong>rvises i folkeskolen, så er <strong>de</strong>n<br />
altovervejen<strong>de</strong> hovedregel ifølge folkeskoleloven, at <strong>de</strong>t er hjemkommunens<br />
folkeskoler, hvortil <strong>de</strong>r kan ske indskrivning. Der er d<strong>og</strong> ifølge folkeskolelovens<br />
§36, stk. 7, hjemmel til, at un<strong>de</strong>rvisningsministeren kan fastsætte<br />
regler om, at en elev i særlige tilfæl<strong>de</strong> kan optages i en skole i en<br />
an<strong>de</strong>n kommune end hjemkommunen. De gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler fin<strong>de</strong>s i bekendtgørelse<br />
nr. 641 af 28. juli 1993 om skolegang i en an<strong>de</strong>n kommune<br />
end hjemkommunen.<br />
En elev har efter disse regler ret til at blive optaget i en skole i nabokommunen,<br />
hvis afstan<strong>de</strong>n til distriktsskolen er mere end dobbelt så stor<br />
som afstan<strong>de</strong>n mellem <strong>de</strong>n ønske<strong>de</strong> skole <strong>og</strong> elevens bopæl. Det er endvi<strong>de</strong>re<br />
en betingelse, at afstan<strong>de</strong>n til distriktsskolen er mere end 9 kilometer.<br />
Er disse afstandskriterier opfyldt, er <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rtil en forudsætning, at <strong>de</strong>n<br />
ønske<strong>de</strong> skole i nabokommunen erklærer sig villig til at optage eleven, <strong>og</strong><br />
142