Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Kapitel 2 – Frit valg
vridningen ved egenbetaling for tillægsydelser under alle omstændigheder
vil være mindre end ved en fuldt skattefinansieret udvidelse af den offentlige
velfærdsservice.
For det fjerde om introduktionen af en mere markedsorienteret kommunal
produktion medvirker til at fjerne den politiske opmærksomhed fra kerneydelsen.
Hvorvidt det sker, må blandt andet forventes at afhænge af,
hvor stor en del tillægsydelsesdelen udgør i forhold til kerneydelserne.
2.7. Frit valg og visitation
Et friere valg svækker muligheden for at henvise borgerne til specifikke
leverandører eller ydelser, og reducerer dermed alt andet lige kommunernes
muligheder for at styre kapacitet og serviceniveau.
Dette øger betydningen af andre styringsredskaber, herunder navnlig visitationen,
dvs. kommunens beslutning om tildeling af konkrete tilbud og
ydelser til den enkelte borger i henhold til det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen
har besluttet at tilbyde inden for lovgivningens rammer.
På de områder hvor der er mulighed for at anvende ventelister og fastsætte
lofter over det samlede antal tilbud/pladser (for eksempel ældreboligområdet
og dagpasningsområdet), er det endvidere i forbindelse med visitationen,
at der tages stilling til, hvilken placering den enkelte borger skal
have på ventelisten i forhold til reglerne på området.
Visitationen udgør således kommunens mulighed for at kontrollere, at
borgeren ikke får en service, der ligger ud over (eller under) det valgte
serviceniveau, og er dermed central for kommunens mulighed for styre
udgifter, serviceniveau og kapacitet på et givent område. Samtidig sikrer
visitationen, at borgere i samme situation behandles ens, herunder at borgere
behandles ens i forhold til ventelister mv.
Visitationen er mindst relevant på områder, hvor borgerne har en generel
og lovfæstet adgang til en ydelse. Derimod er visitationsmuligheden helt
nødvendig, hvis en ydelse tildeles efter behovskriterier/vurdering, hvor der
indgår et større eller mindre element af skøn. Eksempler på sådanne serviceydelser
er personlig pleje efter serviceloven og behandling hos speciallæge,
der netop tildeles efter en individuel behovsvurdering.
47