Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
Ved frit valg på de kommunale serviceområder er der ingen prismekanisme
i traditionel forstand, hvilket blandt andet skyldes, at hovedparten af
udgifterne til de ydelser, borgerne modtager, afholdes af kommunerne.
Ved frit valg må et afregningssystemet altså ”erstatte” prismekanismen.
Derfor må det af hensyn til effektiviteten tilstræbes, at afregningssystemet
så vidt muligt giver samme afregning til leverandørerne, som prismekanismen
ville give på et konkurrencemarked. Det betyder, at det må tilstræbes,
at afregningen svarer til de gennemsnitlige totale omkostninger
hos de mest effektive leverandører, da det vil svare til prisen på et marked
med konkurrence.
Omkostningsstruktur og afregningstakster
Kravet om aktivitetsbaseret afregning ved frit valg indebærer, at en afregningstakst
må tage udgangspunkt i omkostningerne per produceret enhed.
Afregningstaksterne må altså fastsættes på baggrund af marginal- og
gennemsnitsomkostningerne. Afregningstaksten kan fastsættes som en
lokal eller en landsdækkende takst, jf. boks 4.3.
Boks 4.3. Lokale og landsdækkende takster
Et afregningssystem kan baseres på lokale takster dvs. at de enkelte kommuner afregner
med deres egne individuelle takster, der er beregnet efter overordnede retningslinjer. Denne
model vil være udgangspunktet for betragtningerne i dette kapitel.
Alternativt kunne man indføre landsdækkende takster. De generelle betragtninger i dette
kapitel om sammenhængen mellem afregningstakster og omkostningsstruktur er relevante
for begge typer af takstsystemer.
I relation til omkostningsstrukturen er den fundamentale forskel på lokale og landsdækkende
takster, at sidstnævnte kan have en tendens til at udligne effektivitetsforskelle. Hvis
afregningstakten eksempelvis fastsættes til det gennemsnitlige niveau for stykomkostningerne
på landsplan, vil der ske følgende:
• Leverandører, der har lavere stykomkostninger end landsgennemsnittet, får en afregning,
der overstiger leverandørens stykomkostninger. Dermed er der en risiko for at
det økonomiske pres på leverandøren reduceres, og at effektiviteten dermed falder.
• Leverandører med stykomkostninger over landsgennemsnittet får en afregning, der er
lavere end leverandørens stykomkostninger. Dermed må disse leverandører enten øge
deres effektivitet eller lukke.
En landsdækkende takst kan altså øge effektiviteten ved at presse de ineffektive leverandører,
hvilket taler for at afregningstaksten fastsættes på et niveau, der ligger tæt på de mest
effektive leverandørers stykomkostninger. Dette vil tilsvarende reducere antallet af leverandører,
hvor afregningstaksten overstiger stykomkostningerne.
78