Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
ationer at kunne skabe et pres på grænsen for, hvilke opgaver det offentlige
skal medvirke til at finansiere og måske tillige producere.
Et andet centralt spørgsmål er, hvorvidt markedet eller den offentlige
sektor skal imødekomme en efterspørgsel efter ydelser udover den kerneydelse,
som det offentlige allerede tilbyder. Det kan i den sammenhæng
være hensigtsmæssigt at skelne mellem to forskellige situationer:
1. Situationer hvor den ekstraydelse, der efterspørges, allerede tilbydes af
private leverandører på markedsvilkår (for eksempel vasketøjsordninger
i tilknytning til dagtilbud).
2. Situationer hvor den ekstraydelse, der efterspørges, består i mere af
den offentlige kerneydelse (for eksempel ekstra timers pasning i dagtilbud).
På de områder, hvor der allerede eksisterer et privat marked for de efterspurgte
ekstraydelser, er der meget, der taler for, at den offentlige sektor
ikke bør kunne konkurrere med private leverandører. Offentlig produktion
vil på disse områder således typisk være forbundet med betydelige risici,
herunder risici for blandt andet for krydssubsidiering mellem ekstraydelserne
og de skattefinansierede kerneydelser samt for social skævvridning
mv.
Efter KL’s opfattelse bør kommunerne have mulighed for at tilbyde tilkøb
af ekstraydelser, da det i mange tilfælde vil være den bedste og billigste
løsning for brugeren, hvis de kan få ekstraydelsen leveret af den leverandør,
som i forvejen leverer kerneydelsen.
På områder hvor der efterspørges mere af den egentlige offentlige kerneydelse,
og hvor der ikke umiddelbart vil kunne eksistere et privat marked,
har det været diskuteret, om der skal være mulighed for, at det offentlige
kan tilbyde mere af kerneydelsen mod fuld egenbetaling. Også her vil det
offentliges mulighed for at levere ydelser udover kerneydelsen imidlertid
være forbundet med risici for blandt andet krydssubsidiering mellem
ekstraydelserne og de skattefinansierede kerneydelser samt for social skævvridning
mv.
KL er uenig i denne vurdering og af den opfattelse, at brugernes mulighed
for tilkøb ikke bør afhænge af, om de har valgt en offentlig eller privat
leverandør af velfærdsservice.
12