Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder forbindelse væsentligt, at det lægges til grund, at hjemkommunen udnytter alle muligheder for at tilpasse omkostningerne, når en borger vælger en alternativ leverandør. Sker det ikke, kan det indebære, at hjemkommunen ikke får tilstrækkelig tilskyndelse til at tilpasse kapaciteten, hvilket vil reducere effektiviteten hos den kommunale leverandør i hjemkommunen. En mellemkommunal afregningstakst, der overstiger udførerkommunens marginalomkostningerne, kan medføre, at effektiviteten i udførerkommunen falder. Dette vil ske, såfremt forskellen mellem afregningen pr. borger og udgiftsstigningen per borger i udførerkommunen (marginalomkostningerne) ikke anvendes til enten en serviceforbedringer eller en skattelettelse. Som nævnt tidligere er tidsperspektivet afgørende for, hvorvidt en given omkostning kan betragtes som fast eller variabel. I en privat virksomhed er alle omkostninger i princippet variable på lang sigt, da virksomheden altid kan vælge at lukke. En kommunal forsyningsforpligtigelse kan indebære, at kommunerne ikke umiddelbart har samme muligheder for at tilpasse omkostningerne på lang sigt. Det vil dog i betydeligt omfang være muligt at inddrage hensynet til forsyningsforpligtigelsen i kontrakter med private leverandører. Eksempelvis kan der aftales en bod, såfremt kontrakten opsiges, inden den udløber. Det kan desuden i nogle tilfælde muligvis være en fordel for kommunen at opretholde en del af leverandørvirksomheden i kommunalt regi. Den kommunale myndighed har fortsat ansvaret for, at de private leverandører leverer ydelser til den aftalte pris, med den aftalte kvalitet og i den aftalte mængde til kommunens borgere. For at kunne foretage denne kontrolfunktion i forhold til de private leverandører, kan det være en fordel, at kommunen via sin egen leverandørfunktionen har indsigt i produktionsvilkårene på det pågældende område. Det kan samtidig give kommunen en indsigt i, hvorledes omkostningerne udvikler sig over tid i takt med antallet af brugere, den teknologiske udvikling mv., hvilket kan give en mere korrekt fastsættelse af afregningstaksten. Tilpasning af afregningstaksterne til ændrede politiske prioriteringer Det er nødvendigt løbende at kunne tilpasse afregningstaksterne til ændrede produktionsvilkår, ny central lovgivning og ændrede lokalpolitiske 90
Kapitel 4 – Afregning ved frit valg prioriteringer. Dette kan ske i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger i kommunerne. I den forbindelse må det overvejes, om hjemkommunen kan ændre den afregning, som den giver til andre kommuner og private leverandører. Det kan give en uheldig incitamentsstruktur, hvis andre kommuner og private leverandører ikke kompenseres for et eventuelt indtægtstab. På den anden side vil en fastlåsning af afregningen indebære, at hjemkommunens politiske udgiftsprioriteringer fastlåses. Kapacitetsstyring gennem mellemkommunale afregningstakster Hvis der fastsættes en mellemkommunal afregningstakst, der er større end marginalomkostningerne, vil en kommune altså tjene på at få en ekstra bruger, da de øgede indtægter vil overstige de øgede omkostninger. Hvis denne forskel er tilstrækkelig stor, kan det give incitament til kapacitetsudvidelser. Hvis der er begrænsede muligheder for at tilpasse kapaciteten nedad, kan det betyde en opbygning af overkapacitet i kommunerne. Dette er formentlig ikke hensigtsmæssigt. I særdeleshed er det vigtig med en stram kapacitetsstyring af de områder, hvor det samlede antal brugere af den pågældende ydelse kan forventes at falde i fremtiden. Incitamenter til kapacitetsudvidelser kan blandt andet undgås ved ikke at indregne anlægsudgifter i de mellemkommunale afregningstakster. På områder med betydelige faste omkostninger kan ”knæk” i afregningen yderligere modvirke incitamenterne til uhensigtsmæssige kapacitetsudvidelser. 91
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40: 2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42: Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44: Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46: Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48: Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50: 2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52: Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54: Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 71: Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 74 and 75: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 139 and 140: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142:
Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 143 and 144:
Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168:
Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?