Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder Figur 6.3. Eksempel på de gennemsnitlige totale omkostninger ved en klassekvotient på 24 Det vil altså uanset, hvilken afregningsmodel der anvendes være vanskeligt for udførerkommunen at styre udgifterne, hvis eleverne altid har krav på at blive optaget på en skole, fordi optagelsen af en ny elev kan indebære, at der må oprettes en ny klasse. I de nuværende modeller for frit valg internt i kommunerne er der oftest mulighed for at afvise en elevs ønske om at vælge en anden skole end distriktsskolen, hvis det fører til oprettelsen af en ekstra klasse. De frie grundskoler har altid mulighed for at afvise en elev. Det kan desuden diskuteres, i hvor høj grad frit valg bør give incitamenter til kapacitetsudvidelser. En kapacitetsudbygning i en kommune indebærer ikke nødvendigvis, at der samtidigt nedlægges skoler eller klasser i andre kommuner, hvilket betyder, at udgifterne for sektoren samlet set vil vokse. For ikke at give for store incitamenter til kapacitetstilpasninger, kan det vælges ikke at lade anlægsomkostningerne indgå ved beregningen af afregningstaksterne. 158 Kr. Gennemsnitlige totale omkostninger 25 50 Antal elever
Kapitel 6 – Frit valg på folkeskoleområdet Når kommunerne får mulighed for at afvise nye elever, kan det indebære, at de kun vil optage de gode og problemfri elever fra andre kommuner (”creamskimming”). Det vil indebære, at det kun er en bestemt type borgere, der reelt får mulighed for at benytte sig af det frie valg. Dette problem kan løses ved, at kommunerne kun får ret til afvise nye elever med en begrundelse, der har udgangspunkt i hensynet til kapacitetsstyringen. Hvis en skole i kommunen oplever en søgning af nye elever, der overstiger skolens kapacitet, kan det rejse spørgsmål om, hvorvidt kommunen skal have lov til at prioritere egne elever før andre kommuners elever. Eksempelvis kan det øge udførerkommunens udgifter til befordring, hvis egne borgere ikke kan optages på en skole tæt på deres bopæl. Tilsvarende kan det overvejes, om kommunerne kan afvise nye brugere fra andre kommuner med henvisning til fremtidige kapacitetstilpasninger, hvis kommunen eksempelvis forventer en tiltagende tilflytning af familier med skolesøgende børn, der kan bruge de ledige pladser. Egenbetaling Hvis der indføres frit valg af folkeskole over kommunegrænserne, kan eleverne frit søge mod kommuner med højere udgiftsniveau, hvilket som udgangspunkt gør spørgsmålet om egenbetaling i forhold til forskellen i serviceniveau mellem kommunerne af hensyn til den overordnede udgiftsstyring relevant at overveje, jf. kapitel 2. Det kan dog være problematisk hvis egenbetalingen fastsættes på et niveau, der afholder store grupper fra at udnytte det frie valg. Dermed kan egenbetaling understøtte en social segmentering. Der eksisterer allerede egenbetaling vedrørende skolefritidsordninger og ved valg af en fri grundskole eller kostskole mv., men der har ikke hidtil været tilknyttet egenbetaling til valg af folkeskole i en anden kommune. Hidtil har den lovfæstede adgang til at vælge en folkeskole i en anden kommune været betinget af sociale og praktiske hensyn, som at undgå skoleskift, afkorte skolevejen mv. I disse tilfælde kan egenbetaling være særligt problematisk, da valget af en anden skole end distriktsskolen ikke umiddelbart er betinget af, at eleven vil opnå et højere serviceniveau. 159
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40:
2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42:
Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44:
Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46:
Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48:
Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50:
2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52:
Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54:
Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142: Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 157: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 161 and 162: Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 165 and 166: Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168: Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 185 and 186: Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?