Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
Tabel 7.2. Plejebehovets betydning for de faktiske omkostninger
176
Eksempel 1:
Ældre med plejebehov
på 20 timer
Eksempel 2:
Ældre med plejebehov
på 50 timer
Timer pr. uge 20 50
Timepris (kr.) 275 275
Samlet pris (kr.) 286.000 715.000
Difference (kr.) 429.000
En anden væsentlig faktor er kommunens serviceniveau. Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om tildeling af et botilbud samt personlig og praktisk
hjælp på baggrund af lovgivningen og de af kommunalbestyrelsen
fastsatte kvalitetsstandarder, der udmønter det fastsatte serviceniveau. Set
i forhold til plejen udgør boligen dog kun en begrænset del af de samlede
omkostninger til den ældre, og er derfor af relativ mindre betydning ifm.
mellemkommunal afregning. Derimod har kommunalbestyrelsens beslutning
om indhold, omfang og udførelsen af den personlige og praktiske
hjælp og kommunal genoptræning stor betydning. Der visiteres til ydelser
og ikke til timer, men det antal timer, der afsættes til udførelsen af konkrete
ydelser (vask, påklædning mv.), udgør en indikator for serviceniveauet.
Jo flere timer der afsættes til udførelsen af en given type ydelse,
desto højere serviceniveau alt andet lige 5 .
Endelig har den kommunale leverandørs omkostningseffektivitet, der afspejles
i timeprisen (vs. den kommunale leverandørs gennemsnitlige omkostninger
pr. times pleje), betydning for de samlede udgifter. Alt andet lige
er timeprisen en indikator for leverandørvirksomhedens omkostningseffektivitet,
selvom det ikke kan afvises, at forskelle kommunerne imellem
kan henføres til valg af metode ved opgørelsen. Variationer i timeprisen
har således også betydning for den mellemkommunale afregning.
De faktiske omkostninger til en ældre kan på baggrund af ovenstående
overordnet set opgøres som det antal timer, der anvendes til udførelsen af
5 Selv om der ikke regnskabsmæssigt skal skelnes mellem service- og boligudgifter på
plejehjem mv. omfattet af serviceloven, bør det være muligt at opgøre det faktiske antal
timer, der medgår pleje af de enkelte plejehjemsbeboere. Den ældre skal iht. til serviceloven
således visiteres til konkrete ydelser uanset boform, jf. afsnit 7.2., hvorfor det også på
plejehjem bør være muligt (skønsmæssigt) at opgøre de timer, der medgår til den enkeltes
pleje. Problematikken må endvidere forventes at blive mindre i de kommende år i
takt med antallet af plejehjemspladser reduceres og i takt med anvendelsen af nye (omkostningsbaserede)
styringsredskaber på plejehjem.