Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
kommunale afregningsregler (afsnit 7.5). Endelig behandles i afsnit 7.6
behovet for indførelse af mellemkommunal refusion ved midlertidigt ophold
i sommerhuskommuner.
7.2. Frit valg på ældreboligområdet 1
I det følgende beskrives ældreområdet samt reglerne for frit valg.
Ældreboligområdet generelt
Et grundlæggende princip i dansk ældre- og handicappolitik er, at servicetilbud
til ældre og personer med handicap ikke skal udformes som pakkeløsninger
knyttet til bestemte boformer, for eksempel plejehjem, men
derimod tildeles med udgangspunkt i den enkeltes behov for hjælp.
Som en konsekvens af ældreboligreformen, har det derfor ikke siden den
1. januar 1988 været muligt at opføre plejehjem og beskyttede boliger
som institutioner efter serviceloven. Sigtet har været at tilvejebringe selvstændige
og tidssvarende boliger til de ældre og personer med handicap
efter boliglovgivningen.
Boliger til de svageste ældre etableres og finansieres således efter almenboligloven
under Økonomi- og Erhvervsministeriet, mens den service, som
de ældre og handicappede modtager i disse boliger, er reguleret i serviceloven
under Socialministeriet.
Kommunalbestyrelsens ansvar for at yde personlig og praktisk hjælp –
uanset boligformen (egen lejlighed/hus, plejebolig mv.) – er fastsat i servicelovens
kapitel 14.
Folketinget har i relation til de bestående plejehjem og beskyttede boliger
omfattet af serviceloven besluttet, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
alle tidssvarende plejehjem overføres fra serviceloven til boliglovgivningen
inden den 31. december 2004. Det forventes, at mellem 10.000 og
15.000 plejehjemspladser opfylder betingelserne for at være tidssvarende.
1
I de foregående kapitler anvendes betegnelserne ”hjemkommune” og ”udførerkommune”.
Da det på ældreområdet imidlertid er flytteretten henover kommunegrænserne, der
er i fokus, kan hjemkommune give anledning til misforståelser. I dette kapitel anvendes
derfor i stedet betegnelserne ”fraflytningskommune” og ”tilflytningskommune”.
166