Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
Der er således i dag i folkeskolelovgivningen intet til hindrer for, at kommunerne
åbner langt mere for, at elever kan gå i hinandens skoler. men
ønskes det, at forældrene får en egentlig ret til at kunne vælge en anden
kommunes folkeskoler, skal folkeskoleloven ændres.
Valg af alternativer til folkeskolen
Ifølge Grundlovens §76, jf. ovenfor, er der undervisningspligt og ikke
skolepligt, hvilket indebærer, at forældre frit kan vælge at lade deres barn
følge undervisningen i en fri grundskole, efterskole mv.
Hvis forældrene vælger at lade deres barn indskrive i en fri grundskole,
optages barnet som hovedregel, hvis der er plads i den ønskede klasse. Der
er typisk en vis forældrebetaling der fastsættes af skolen. Skolen er i princippet
åben for alle, men skolen bestemmer dog frit, hvem den vil optage.
Det er forholdsvis ukompliceret for en kreds af forældre at oprette en fri
grundskole med et statstilskud. Der findes i dag ca. 450 frie grundskoler,
og søgningen er steget igennem de seneste år.
Der er i lov om friskoler og private grundskoler fastsat regler for skolernes
styrelse, indhold, tilsyn, betingelserne for at modtage statstilskud og beregning
og udbetaling af statstilskud mv. Kravet er, at undervisningen skal
stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet med en
fri grundskoles almindelige virksomhed påhviler som hovedprincip forældrene
til børn i skolen.
Forældrene kan også vælge at varetage undervisningen selv. Hvis forældrene
selv vil sørge for undervisningen af deres børn i den undervisningspligtige
alder, skal de meddele det skriftlig til kommunalbestyrelsen i
hjemkommunen, før undervisningen begynder. Meddelelsen skal indeholde
oplysning om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor
undervisningen skal foregå, og hvem der skal undervise børnene. Kommunen
er forpligtet til at føre tilsyn med undervisningen. Der er forholdsvis
få børn, der hjemmeundervises.
Et senere valg for forældrene opstår, når den unge har gennemført syv års
skolegang eller er fyldt 14 år, hvor den unge – ud over folkeskolen, en fri
grundskole eller hjemmeundervisning – kan opfylde undervisningspligten
på en efterskole, en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole. I nogle
tilfælde kan undervisningspligten også opfyldes på en kommunal ung-
144