Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder Tabel 7.2. Plejebehovets betydning for de faktiske omkostninger 176 Eksempel 1: Ældre med plejebehov på 20 timer Eksempel 2: Ældre med plejebehov på 50 timer Timer pr. uge 20 50 Timepris (kr.) 275 275 Samlet pris (kr.) 286.000 715.000 Difference (kr.) 429.000 En anden væsentlig faktor er kommunens serviceniveau. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tildeling af et botilbud samt personlig og praktisk hjælp på baggrund af lovgivningen og de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetsstandarder, der udmønter det fastsatte serviceniveau. Set i forhold til plejen udgør boligen dog kun en begrænset del af de samlede omkostninger til den ældre, og er derfor af relativ mindre betydning ifm. mellemkommunal afregning. Derimod har kommunalbestyrelsens beslutning om indhold, omfang og udførelsen af den personlige og praktiske hjælp og kommunal genoptræning stor betydning. Der visiteres til ydelser og ikke til timer, men det antal timer, der afsættes til udførelsen af konkrete ydelser (vask, påklædning mv.), udgør en indikator for serviceniveauet. Jo flere timer der afsættes til udførelsen af en given type ydelse, desto højere serviceniveau alt andet lige 5 . Endelig har den kommunale leverandørs omkostningseffektivitet, der afspejles i timeprisen (vs. den kommunale leverandørs gennemsnitlige omkostninger pr. times pleje), betydning for de samlede udgifter. Alt andet lige er timeprisen en indikator for leverandørvirksomhedens omkostningseffektivitet, selvom det ikke kan afvises, at forskelle kommunerne imellem kan henføres til valg af metode ved opgørelsen. Variationer i timeprisen har således også betydning for den mellemkommunale afregning. De faktiske omkostninger til en ældre kan på baggrund af ovenstående overordnet set opgøres som det antal timer, der anvendes til udførelsen af 5 Selv om der ikke regnskabsmæssigt skal skelnes mellem service- og boligudgifter på plejehjem mv. omfattet af serviceloven, bør det være muligt at opgøre det faktiske antal timer, der medgår pleje af de enkelte plejehjemsbeboere. Den ældre skal iht. til serviceloven således visiteres til konkrete ydelser uanset boform, jf. afsnit 7.2., hvorfor det også på plejehjem bør være muligt (skønsmæssigt) at opgøre de timer, der medgår til den enkeltes pleje. Problematikken må endvidere forventes at blive mindre i de kommende år i takt med antallet af plejehjemspladser reduceres og i takt med anvendelsen af nye (omkostningsbaserede) styringsredskaber på plejehjem.
Kapitel 7 – Frit valg på ældreområdet de ydelser som den enkelte ældre er visiteret til, gange kommunens gennemsnitlige timepris for pleje. Ud over personlig og praktisk hjælp, er andre relevante ydelser kommunal genoptræning/vedligeholdelsestræning, generelle tilbud med forebyggende og aktiverende sigte (efter servicelovens §65) samt hjælpemidler. Det kan overvejes administrativt at fastsætte hvilke ydelser efter serviceloven, som skal være omfattet af mellemkommunal betaling. Boligudgiften har som nævnt en vis betydning i forhold til plejehjem og beskyttede boliger omfattet af serviceloven, idet boligomkostninger her kan indgå i den mellemkommunale afregning, jf. afsnit 7.2. Som tidligere nævnt får plejehjem antalsmæssigt mindre og mindre betydning og der vurderes derfor ikke at være behov for særskilte regler vedrørende mellemkommunal betaling af evt. kommunale udgifter til bygningernes drift. Boks 7.2. Tilnærmet omkostningsmodel på ældreområdet Grundlaget for mellemkommunal betaling: Budgetterede omkostninger = tildelte timer * timepris+ takst for andre ydelser = (plejebehov*serviceniveau) * timepris + takts for andre ydelsers Anm.: Det bemærkes, at der visiteres til ydelser og ikke til tid. Den enkelte ældre har således ikke et retskrav på den (vejledende) tid som mange kommuner af styringsmæssige årsager afsætter til udførelsen af en given ydelse. Opgørelse af timepris Det forekommer af administrative årsager hensigtsmæssigt, at opgørelsen af kommunens timepris sker på baggrund af den beregningsmodel, som er udarbejdet i forbindelse med det frie leverandørvalg. I forbindelse med frit leverandørvalg stilles der således minimumskrav om udregnede timepriser efter beregningsmodellen for personlig pleje (hverdage og øvrige tider), praktisk hjælp, madservice samt madservice uden udbringning. Kalkulation af kommunernes omkostninger til den kommunale leverandør af personlig og praktisk hjælp skal omfatte de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, dvs. både de direkte og indirekte omkostninger ved personlig og praktisk hjælp samt investeringsomkostninger (forrentning og afskrivning). De anvendte timepriser for opgørelse af den mellem- 177
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40:
2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42:
Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44:
Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46:
Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48:
Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50:
2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52:
Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54:
Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142: Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 161 and 162: Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 165 and 166: Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168: Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 175: Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 185 and 186: Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?