Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet
Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet
Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Frit</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>kvalitet</strong> <strong>–</strong> <strong>afregningsmo<strong>de</strong>ller</strong> <strong>på</strong> <strong>de</strong> kommunale serviceområ<strong>de</strong>r<br />
af folkeskole <strong>på</strong> tværs af kommunegrænser ikke i større omfang fin<strong>de</strong>r<br />
anven<strong>de</strong>lse i praksis.<br />
Boks 6.4. Erfaringer med <strong>valg</strong> af folkeskole <strong>på</strong> tværs af kommunegrænser<br />
• Det antages forsigtigt, at omkring 5000 elever går i folkeskole u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>res<br />
hjemkommune (skoleåret 97/98) <strong>på</strong> baggrund af samarbejdsaftaler mellem kommunerne<br />
eller <strong>på</strong> baggrund af folkeskolelovens bestemmelser om ret til at vælge<br />
skoler i nabokommunen ud fra afstandskriteriet eller i forbin<strong>de</strong>lse med fraflytning.<br />
• De mellemkommunale samarbejdsaftaler <strong>på</strong> områ<strong>de</strong>t antages ikke at in<strong>de</strong>bærer et<br />
egentligt frit <strong>valg</strong>, men alene et <strong>valg</strong> for <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r meget stærkt søger <strong>og</strong> ønsker et sådant<br />
<strong>valg</strong>.<br />
• Ønsker om <strong>valg</strong> af folkeskole <strong>på</strong> tværs af kommunegrænser er især forekommen<strong>de</strong>,<br />
hvis afstan<strong>de</strong>n fra bopælen til en skole i nabokommunen er kortere end afstan<strong>de</strong>n<br />
til nærmeste skole i hjemkommunen.<br />
• Der sker som hovedregel en udligning af udgifterne ved skole<strong>valg</strong> <strong>på</strong> tværs af<br />
kommunerne med afsæt i kommunernes bidrag til staten for elever i <strong>de</strong> frie grundskoler<br />
eller med udgangspunkt i <strong>de</strong> enkelte kommuners gennemsnitlige udgifter<br />
per elev.<br />
Kil<strong>de</strong>: <strong>Finansministeriet</strong> 1999, Rapport fra Ud<strong>valg</strong>et om friere <strong>valg</strong> <strong>på</strong> <strong>de</strong> kommunale<br />
serviceområ<strong>de</strong>r.<br />
Alternativer til folkeskolen<br />
I udgangspunktet er <strong>de</strong>r som nævnt frit <strong>valg</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisning i folkeskolen,<br />
<strong>på</strong> frie grundskoler <strong>og</strong> hjemmeun<strong>de</strong>rvisning <strong>og</strong> efter 7 års skolegang<br />
mulighed for <strong>valg</strong> af efterskole mv. Den faktiske anven<strong>de</strong>lse af alternativer<br />
til folkeskolen afhænger af, hvor i lan<strong>de</strong>t man bor, <strong>og</strong> af hvilket<br />
alternativ <strong>de</strong>r er tale om.<br />
An<strong>de</strong>len af en ungdomsårgang, <strong>de</strong>r vælger folkeskolen frem for andre<br />
alternativer, er fra starten af 1990’erne fal<strong>de</strong>t svagt.<br />
148