Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Kapitel 7 – Frit valg på ældreområdet
tilflytningskommunen kan kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet
i henhold til retssikkerhedsloven.
Der er ikke fastsat yderligere regler for, hvordan tilflytningskommunens
udgifter til den ydede hjælp mere præcist skal opgøres.
Takstfastsættelse ved frit valg af plejehjem og plejebolig
I relation til tværkommunale afregning kan der efter gældende praksis
skelnes mellem plejehjem omfattet af serviceloven og almene ældreboliger
ifm. fastsættelsen af den mellemkommunale afregning.
Huslejen i almene ældre- og plejeboliger er som nævnt fastsat ud fra balancelejeprincippet.
Den mellemkommunale betaling vedrører således alene
den personlige og praktiske hjælp, som brugeren er visiteret til.
Boligbetalingen i plejehjem omfattet af serviceloven er tilnærmet reglerne i
almenboligloven. Kommunen har dog ikke sikkerhed for, at de samlede
udgifter til bebyggelsens drift kan dækkes af den samlede boligbetaling.
Kommunens resterende driftsudgifter for plejehjemmet kan derfor indgå i
den mellemkommunale afregning.
De kommuner, som har plejehjemspladser efter serviceloves §140, opgør
som oftest en takst pr. plads. Denne bygger typisk på de samlede budgetterede
nettodriftsudgifter til hvert plejehjem, og ligger til grund for de
mellemkommunale afregninger. Plejehjemspladser forventes dog at få en
antalsmæssig mindre og mindre betydning, jf. ovenfor.
For så vidt angår almene ældre- og plejeboliger samt beskyttede boliger omfattet
af serviceloven, opkræver tilflytningskommunen typisk fraflytningskommunen
de faktiske udgifter, som er forbundet med at tilbyde en plejebolig
til en person fra anden kommune. De faktiske udgifter omfatter
antallet af timer praktisk og personlig bistand (hjemmehjælp), kommunal
andel af boligydelse (25 pct.), hjælpemidler og lignende samt eventuelle
udgifter i forbindelse med brug af og kørsel til daghjem, dagcentre og
madserviceordninger (hvori der er kommunale udgifter).
Kommunernes boligudgifter i plejeboliger/ældreboliger knytter sig primært
til den grundkapital, som de indskyder ved opførslen af boligen.
Denne har hidtil ikke kunnet medregnes i opgørelsen af de refusionsbe-
171