Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
Ren model med et beløbsmæssigt kommunalt tilskud
Der kunne også tænkes en model, hvorefter reglerne omkring det kommunale
tilskud ændres, så det kommunale tilskud – helt eller delvist –
ikke længere udgør en andel af de samlede driftsudgifter, men hvor der
fastsættes en nedre beløbsmæssig grænse i kroner.
I sin mest enkle form kunne reglerne indrettes, så kommunerne mindst
skal give ét bestemt beløb i tilskud per passet barn (tillagt søskenderabat
og friplads) for en bestemt dagtilbudstype. Herefter kan den enkelte
kommune fastsætte et tilskud per plads, som afspejler det serviceniveau,
kommunen ønsker at tilbyde, samt en forældrebetaling, der afhænger af
forældrenes ønsker og behov. Modellen ville kunne give en øget fleksibilitet,
samtidig med at forældrene vil være garanteret et vist minimumsserviceniveau
til deres børn i en visiteret plads.
Den vil gøre det muligt for kommunerne at tilbyde forældrene øget fleksibilitet,
uden at det koster kommunerne mere. Samtidig bliver der sat
fokus på, at pris og kvalitet følges ad, idet forældrene betaler merudgiften,
hvis de vælger dyrere løsninger end det kommunale tilskud giver anledning
til.
Den nedre grænse for det kommunale tilskud skal medvirke til at sikre, at
der findes tilbud i alle kommuner, som forældrene har råd til at betale.
I sin rene form fordrer modellen, såfremt den skal være udgiftsneutral i
forhold til de nuværende regler, enten en relativt lav nedre grænse for det
kommunale tilskud eller behovsbestemt visitation, da kommunerne i dag
har lavere udgifter for børn, der passes deltids eller i kortere moduler.
Den kan have som konsekvens, at der skabes større geografiske og sociale
forskelle imellem forskellige pasningstilbud inden for en kommune. Parfamilier
kan i visse situationer have mulighed for at reducere deres udgifter
til pasning ved, at den ene forældre for eksempel går ned i tid, mens
den enlige forsørger ikke altid vil have de samme muligheder. Endvidere
kan den måske, såfremt der ikke lægges et loft over forældrebetalingen,
give kommunerne en tilskyndelse til at hæve forældrebetalingen til et niveau,
der reducerer arbejdsudbuddet.
130