Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder Omkostningsstrukturen i folkeskolen Etableringen af en folkeskole er forbundet med store anlægsinvesteringer. For en privat leverandør vil disse omkostninger optræde i regnskabet som rentebetalinger, forrentning af kapitalapparat og afskrivninger. I de kommunale budgetter optræder anlægsinvesteringerne i det år, hvor de gennemføres. Denne praksis med øjeblikkelig afskrivning ændres dog muligvis på sigt i forbindelse med budget- og regnskabsreformen. Med mindre optagelsen af en ekstra elev kræver anlægsinvesteringer, hvilket kun kan forventes at ske i meget ekstreme tilfælde, kan anlægsudgifter betragtes som faste omkostninger. Hovedparten af driftsudgifterne i folkeskolen består af lønninger. Disse kan på kort sigt i høj grad betragtes som faste omkostninger, såfremt optagelsen af en ekstra elev ikke fører til, at der oprettes en ekstra klasse. Over tid er alle omkostninger i princippet variable. Lønningerne udgør ca. 80 pct. af de samlede driftsudgifter i folkeskolen. En del af de øvrige driftsudgifter til køb af vare- og tjenesteydelser, som for eksempel køb af rengøring, bygningsvedligeholdelsen mv., vil formentlig heller ikke i høj grad afhænge af antallet af elever. Hvis der ikke sker kapacitetstilpasninger, vil omkostningerne ved at skulle undervise en ekstra elev altså bestå i udgifterne til materialer og eventuelt ekstra inventar mv., hvilket må udgøre en meget lille andel af de samlede skoleudgifter. Desuden må stigningen i udgifterne ved at optagen en ekstra elev stort set være ens for alle elever, der ikke har særlige støttebehov. Overordnet set vurderes det altså, at der er betydelige faste omkostninger og begrænsede konstante marginalomkostninger ved undervisning, såfremt optagelsen af en ekstra elev ikke fører til en klassedeling. Hvis en ny elev kræver klassedeling, vil de marginale omkostninger ved at optage netop denne elev være meget store, hvorefter de marginale omkostninger vil falde igen til samme lave niveau som før. 154
Kapitel 6 – Frit valg på folkeskoleområdet Overordnede principper for en mellemkommunal afregningsmodel Overvejelserne om omkostningsstrukturen på folkeskoleområdet peger i retning af, at vi i høj grad har en situation, der kan sammenlignes med illustrationen i figur 4.2, hvor der er antaget at være betydelige faste omkostninger og konstante marginalomkostninger. Hvis den mellemkommunale afregningstakst fastsættes til marginalomkostningerne i hjemkommunen, vil afregningen til udførerkommunen netop svare til det beløb, som hjemkommunen kan reducere sine udgifter med. Det kan kort sagt ikke ”mærkes” økonomisk i hjemkommunen, når en elev vælger en skole i en anden kommune. Dermed har hjemkommunen ikke et direkte økonomisk incitament til at reagere på, at brugerne forsvinder. Hvis man vælger en afregningsmodel baseret på de totale gennemsnitlige omkostninger, kan det være hensigtsmæssigt i en eller anden form at indlægge et eller flere knæk i taksterne for stigende elevtal på skolerne, jf. figur 4.2. Mulighederne for at administrere en knækafregning afhænger dog i høj grad af, hvordan den konkrete afregning finder sted. Hvis der laves en central takstmodel, som det er tilfældet med de fri grundskoler, vil det være relativt let at gennemføre en knækafregning, da udbetalingen kan ske på baggrund af samtlige elever, der går på skolen. I en model med bilateral mellemkommunal afregning kan det være vanskeligt at indføre knæktakster. Placeringen af knækkene afhænger i princippet af, hvor mange elever der er på skolen, hvilket nok illustreres bedst med et eksempel. Antag at der ligger et knæk i taksten ved 100, og at der er 90 elever på skolen. Nu kommer 20 nye elever fra to forskellige kommuner – 10 fra hver kommune – hvem skal i denne situation betale den høje takst, og hvem skal betale den lave takst. Der kan nævnes mange andre eksempler, hvor knækafregning på baggrund af udførerkommunens udgifter vil være svær at administrere og svær at forstå for borgere og politikere. I stedet kan knækafregningen gennemføres til hjemkommunens udgiftsniveau, hvilket også vil indebære vanskeligheder, da hjemkommunens gennemsnitlige totale omkostninger stiger, når eleverne forlader kommunen. 155
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40:
2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42:
Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44:
Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46:
Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48:
Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50:
2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52:
Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54:
Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142: Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 153: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 161 and 162: Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 165 and 166: Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168: Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 185 and 186: Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?