Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Kapitel 6 – Frit valg på folkeskoleområdet
er altså allerede betydelige muligheder for at vælge et alternativ til den
lokale kommunale folkeskole.
Det statslige driftstilskud til de frie grundskoler svarer til 75 pct. af udgiften
pr. elev i folkeskolen (reguleret for pensionsudgifter) tre år tidligere og
opregnet til aktuelt prisniveau. De frie grundskolers egenfinansiering er
omkring 23 pct., heraf udgør forældrebetalingen til henholdsvis undervisning
og SFO 14 og 4 pct. og andre indtægter 5 pct. Den typiske forældrebetaling
på frie grundskoler udgør 700-900 kr. pr. måned pr. barn.
Hertil kommer betaling for skolefritidsordningen, hvortil der også i
kommunerne er tilknyttet egenbetaling. Der er ikke lovgivningsmæssigt
fastsat øvre grænser for forældrebetalingsandelen i skolefritidsordningerne
eller for undervisningen i en fri grundskole.
Det er ikke alle folkeskolerelaterede udgifter, der indregnes ved fastlæggelsen
af statstilskuddet for eksempel er udgifterne til serviceforanstaltninger,
syge- og hjemmeundervisning samt skolepsykolog ikke med i beregningen.
Desuden korrigeres udgifterne for forskelle i pensionsbidraget mellem
det kommunale skolevæsen og de frie grundskoler.
Kommunerne refunderer 85 pct. af statens driftstilskud eksklusiv pensionsbidraget
og 100 pct. af tilskuddet til skolefritidsordningerne.
I praksis fordeler staten tilskuddet til skolerne efter en fast fordelingsnøgle,
der er fastlagt i bekendtgørelse om tilskud mv. til friskoler, private
grundskoler mv. Grundprincippet i fordelingsnøglen indebærer at der ved
tilskudsberegningen med udgangspunkt i aktiviteten tages højde for skolens
elevtal, elevernes alder samt geografisk beliggenhed.
Hjemkommunens afregning til staten for elever, der modtager undervisning
i en fri grundskole, efterskole mv., opgøres tilsvarende med et fast
afregningsbeløb per elev, jf. boks 6.6.
151