Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder Der er således i dag i folkeskolelovgivningen intet til hindrer for, at kommunerne åbner langt mere for, at elever kan gå i hinandens skoler. men ønskes det, at forældrene får en egentlig ret til at kunne vælge en anden kommunes folkeskoler, skal folkeskoleloven ændres. Valg af alternativer til folkeskolen Ifølge Grundlovens §76, jf. ovenfor, er der undervisningspligt og ikke skolepligt, hvilket indebærer, at forældre frit kan vælge at lade deres barn følge undervisningen i en fri grundskole, efterskole mv. Hvis forældrene vælger at lade deres barn indskrive i en fri grundskole, optages barnet som hovedregel, hvis der er plads i den ønskede klasse. Der er typisk en vis forældrebetaling der fastsættes af skolen. Skolen er i princippet åben for alle, men skolen bestemmer dog frit, hvem den vil optage. Det er forholdsvis ukompliceret for en kreds af forældre at oprette en fri grundskole med et statstilskud. Der findes i dag ca. 450 frie grundskoler, og søgningen er steget igennem de seneste år. Der er i lov om friskoler og private grundskoler fastsat regler for skolernes styrelse, indhold, tilsyn, betingelserne for at modtage statstilskud og beregning og udbetaling af statstilskud mv. Kravet er, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed påhviler som hovedprincip forældrene til børn i skolen. Forældrene kan også vælge at varetage undervisningen selv. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisningen af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftlig til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen, før undervisningen begynder. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen skal foregå, og hvem der skal undervise børnene. Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med undervisningen. Der er forholdsvis få børn, der hjemmeundervises. Et senere valg for forældrene opstår, når den unge har gennemført syv års skolegang eller er fyldt 14 år, hvor den unge – ud over folkeskolen, en fri grundskole eller hjemmeundervisning – kan opfylde undervisningspligten på en efterskole, en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole. I nogle tilfælde kan undervisningspligten også opfyldes på en kommunal ung- 144
Kapitel 6 – Frit valg på folkeskoleområdet domsskole med heltidsundervisning eller ved erhvervsrettet uddannelse eller beskæftigelse. Det må konkluderes, at der mellem folkeskolen og alternativerne i dag eksisterer et frit valg. 6.4. Brugen og erfaringer med frit valg Frit valg inden for kommunen Langt den overvejende del af kommunerne angiver, at de har etableret et friere valg på tværs af skoledistriktsgrænserne, jf. nedenstående boks 6.3. I praksis er valget dog underlagt hensynet til den samlede økonomiske styring på skoleområdet samt andre sociale og politiske hensyn. Det frie valg kræver således som udgangspunkt, at der er ledig kapacitet på den skole, forældrene ønsker deres børn flyttet til. Rapport fra Udvalget om friere valg på de kommunale serviceområder (Finansministeriet mfl. 1999) viser, at skoleskift under skoleforløbet dog ofte af forældre anses for så stor en omvæltning for barnet, at man kun vil skifte skole, hvis forholdene på barnets oprindelige skole har udviklet sig til det uacceptable. Frit valgreglen kan komme i karambolage med reglen om, at der er en ubetinget ret for distriktsskolens børn til at blive optaget i skolen. Hvis disse børn fylder de nye klasser, så vil der ikke være frit valg til denne skole, da der kun er plads til distriktsbørn. Nogle år kan der være stort ”run” på frie grundskoler, andre år kan det være enkelte folkeskoler, hvortil der er stor søgning. Ofte har kommunen først et egentlig overblik over antallet af elever, og hvilke skoler disse søger, når indskrivningsfristen er udløbet. Nogle år ønsker forældre at have især mindre børn i små skoler – andre år er der stor søgning til de større skoler selv for de mindste børn. Det kan være et problem for en lille skole i et landdistrikt, der kan blive lukningstruet, hvis søgningen går til en fri grundskole eller til en anden af kommunens folkeskoler. Mange kommuner laver derfor distriktsjusteringer mellem indskrivningsfristens afslutning og skoleårets begyndelse under hensyn til antallet af 145
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40:
2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42:
Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44:
Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46:
Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48:
Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50:
2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52:
Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54:
Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142: Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 143: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 161 and 162: Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 165 and 166: Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168: Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 185 and 186: Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?