Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Kapitel 4 – Afregning ved frit valg
ningstaksten, og denne stadig udbetales efter anlægget er afskrevet, vil de
private modtage en kompensation for nedslidning af kapitalapparatet, der
overstiger kapitalapparatets oprindelige værdi. Denne gevinst kan realiseres,
hvis kapitalapparatet sælges, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt
en ny ejer skal kompenseres for afskrivninger på anlægget med udgangspunkt
i salgsværdien. Dette problem kan løses ved at basere afregningen
til den private leverandør på et særligt afskrivningsprincip, der afspejler
den reelle slitage, hvilket dog kan være vanskeligt at fastlægge i praksis.
Det er altså generelt set vanskeligt at beregne en afregningstakst, der på
korrekt vis tager højde for nedslidningen af kapitalapparatet.
Finansieringsomkostningerne hos de private leverandører kan beregnes på
baggrund af markedsrenten (fremmedkapital). Derimod vil der næppe
være nogen private leverandører, der er interesseret i at investere i en
branche, hvis forrentningen af den indskudte kapital (egenkapitalen) er
mindre end markedsrenten. Tværtimod skal investorerne have en forrentning,
der afspejler risikoen ved at investere i branchen, hvilket formentlig
vil være en forrentning, der overstiger markedsrenten. Det er i den forbindelse
vanskeligt at regne sig frem til en passende forrentning af den
indskudte kapital.
Ovenstående betragtninger viser, at det er kompliceret at opstille generelle
principper for, hvorledes kapitalomkostninger i praksis kan indregnes i en
afregningstakst. Hvis det er muligt at etablere et marked med tilstrækkelig
konkurrence, vil markedsmekanismen sikre, at forrentningen af kapitalapparatet
kommer til at afspejle riskoen ved investeringen og den faktiske
nedslidning af kapitalapparatet. Det er dog netop på området med betydelige
kapitalomkostninger (store faste omkostninger), at det vil kræve
særlige overvejelser at etablere et velfungerende marked, jf. afsnit 4.4.
En løsning kunne være, at kommunerne beholder ejendomsretten til kapitalapparatet
og de stiller dette til rådighed for de private leverandører,
der så kan inddrages via en udbudsmodel, hvor der udelukkende bydes på
driften af kommunens kapitalapparat. Lignende løsningsmodeller anvendes
allerede i dag på områder, der er kendetegnet ved store kapitalomkostninger.
Det gælder eksempelvis elforsyningen, hvor private elproducenter
kan konkurrere, da de alle har adgang til at anvende forsyningsnettet.
95