Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder Figur 2.1. Modeller for frit valg 32 Frit valg Ikke frit valg Leverandør Ingen valgfrihed – borgeren får anvist et konkret tilbud af en bestemt standard Ikke frit valg Valgfrihed med hensyn til både leverandør samt indhold og mængde Frit valg Indhold og mængde Hvis ikke der er frit valg på et område, og borgerne ikke har mulighed for at påvirke valget af leverandør eller indholdet eller mængden af de leverede ydelser, er det på den ene side let for kommunerne at planlægge og styre kapaciteten. På den anden side giver det ikke de samme muligheder for individuelle løsninger, og det giver ikke et pres på producenterne, som følge af at borgerne kan søge væk, hvis de er utilfredse med den service, de får. Betingelsen for, at borgerne kan benytte frit valg mellem forskellige leverandører er, at der findes flere forskellige udbydere inden for en passende geografisk afstand. Herudover er det frie valg betinget af, at lovgivningen og kommunerne giver mulighed for at borgerne frit kan vælge. Når der åbnes for, at borgerne kan vælge mellem forskellige leverandører, for eksempel ved at de får et tilskud med til brug ved andre leverandører, indføres der et element af markedsstyring i den offentlige sektor. Eksterne leverandørers incitament til at træde ind på markedet afhænger dog af, hvilken betaling de får, muligheden for at trække overskud ud af driften samt af kundegrundlaget.
Kapitel 2 – Frit valg Udover de to allerede nævnte opdelinger, kan der skelnes imellem, hvorvidt valgmulighederne skabes inden for det enkelte tilbud, mellem forskellige tilbud inden for kommunen, over kommunegrænserne eller i forhold til helt eller delvist private leverandører. Frit valg af indhold og mængde Inden for det enkelte tilbud kan der være en større eller mindre grad af valgfrihed. I den forbindelse er det væsentligt, at større enheder i mange tilfælde vil have bedre muligheder for at tilbyde fleksible og individuelle løsninger tilpasset brugernes ønsker og behov. Større enheder – eksempelvis et større plejehjem – er ofte relativt billigere at drive, fordi der normalt er stordriftsfordele forbundet med administrative opgaver, kantinedrift, pleje og omsorg i udkantsåbningstiderne mv., men de kan også lettere stille en bred vifte af aktiviteter til rådighed for brugerne. Små enheder vil ofte have relativt færre valgmuligheder inden for det enkelte tilbud. Eksempelvis vil et mindre plejehjem normalt have færre forskellige typer af aktiviteter end et større. Valgmulighederne inden for det enkelte tilbud afhænger blandt andet af frihedsgraderne og betalingsreglerne på området. De almindelige lighedsgrundsætninger tilsiger, at borgere inden for en kommune, der står i samme situation, skal behandles lige. Mere differentierede tilbud skal derfor skabes ved, at brugerne betaler merprisen, hvis de ønsker et serviceniveau, udover den standardydelse, som kommunen tilbyder. Der er for eksempel fremsat lovforslag om, at kommunerne kan tilbyde madordninger i børnehaverne mod fuld forældrebetaling. Frit valg af indhold og mængde er dog ikke den eneste måde, hvorpå brugerne kan påvirke indholdet af velfærdsydelserne. Brugerne kan således også have en indirekte indflydelse på indhold og mængde gennem deltagelse i for eksempel brugerbestyrelser mv. Brugerdeltagelse giver mulighed for at give sin mening til kende, mens frit valg giver mulighed for at vælge til eller fra. Frit valg mellem offentlige leverandører inden for kommunen Kommunerne har med de nuværende regler gode muligheder for at tilbyde frit valg mellem kommunens egne offentlige leverandører på en række områder. Det gælder eksempelvis på dagpasningsområdet, hvor kommunerne har mulighed for at tilbyde frit valg mellem forskellige dagtilbud, 33
Page 1 and 2: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3: Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7: 5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 29 and 30: Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31: Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 35 and 36: Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38: Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40: 2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42: Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44: Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46: Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48: Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50: 2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52: Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54: Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 71: Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 82 and 83:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 135 and 136:
Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138:
Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168:
Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?