Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Kapitel 2 – Frit valg
Der er overordnet to måder, hvorpå kapaciteten kan styres. Den ene er
via visitationspraksis og ved, at kommunerne får mulighed for at fastsætte
et samlet loft det antal pladser eller tilskud, som kommunen tilbyder på et
område. Den anden er de afregningstakster, som eksterne producenter af
en ydelse modtager.
Sociale hensyn
I vurderingen af frit valg kan endvidere indgå sociale overvejelser. Indførelsen
af frit valg kan have sociale konsekvenser, hvis det frie valg betyder,
at ressourcestærke borgere søger væk fra mindre populære tilbud. Desuden
kan anvendelsen af brugerbetaling i forbindelse med frit valg have
sociale konsekvenser, hvis det afholder mindre ressourcestærke fra at benytte
det frie valg.
Der er flere forskellige måder, hvorpå der kan tages højde for de sociale
konsekvenser. En måde, hvorpå brugernes valg kan påvirkes, er ved, at der
lægges et loft over, hvor mange der kan benytte tilbud inden for et område
eller kan søge væk fra bestemte tilbud. Det sidste stemmer dog dårligt
overens med grundtanken bag frit valg, nemlig ønsket om at forbedre
borgernes valgmuligheder.
Risikoen for, at serviceniveauet i konkrete tilbud falder som følge af, at de
stærke brugere forlader stedet, for eksempel en skole, kan modvirkes ved,
at der i lovgivningen eller lokalt indføres fælles standarder, som sikrer, at
tilbuddene har et vist indholdsmæssigt niveau. På folkeskoleområdet er
der eksempelvis med det nye folkeskoleforlig fastsat minimumsstandarder
for, hvor mange timer eleverne skal undervises i forskellige fagblokke.
Det vil i de fleste tilfælde være i strid med lovgivningen og de almindelige
lighedsgrundsætning, hvis leverandører afviser brugere alene ud fra, hvor
ressourcesvage (og dermed hvor omkostningstunge) brugerne er. For at
sikre, at der ikke utilsigtet sker en sådan selektion kan det være hensigtsmæssigt
at tage højde for variationer i brugernes behov og ressourcer i
afregningen til leverandørerne. Dette sikrer sammenhæng mellem leverandørens
omkostninger til den enkelte bruger og den pris, leverandøren
modtager, og fjerner dermed leverandørens tilskyndelse til at fravælge
omkostningstunge brugere af økonomiske årsager.
På dagpasningsområdet tilgodeses de sociale hensyn eksempelvis ved reglerne
for tildeling af økonomiske og socialpædagogiske fripladser, og ved
43