Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
7.4. Brugen af frit valg
Det frie boligvalg trådte i kraft den 1. juli 2002. Der findes på nuværende
tidspunkt ingen oplysninger om brug af flyttereglerne og i den forbindelse
konsekvenserne for kommunernes muligheder for at styre skat-serviceforholdet.
Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at belyse omfanget af
de mellemkommunale flytninger efter indførelsen af frit valg. Det blev i
forbindelse med lovgivningen forudsat, at der vil komme en fordobling i
antallet af flytninger henover kommunegrænserne fra de nuværende ca.
1500 til 3000.
Grundlaget for dette skøn var, at det fortsat forventes, at flytning til en
plejebolig mv. i en anden kommune primært vil være begrundet i et ønske
om at bo tæt på familie eller andre pårørende. Dette var allerede muligt
efter den hidtil gældende lovgivning.
Uanset udbredelsen af det frie valg er der dog behov for en principiel diskussion
af afvejningen mellem sikringen af det frie valg og kommunernes
muligheder for at styre skat-serviceforholdet, kapacitet mv.
Socialministeriet og Erhvervs- og Boligstyrelsen påtænker snarest at igangsætte
en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes erfaringer med
samt omfanget af frit boligvalg henover kommunegrænserne. Undersøgelsen
vil blive baseret på et repræsentativt udsnit af kommunerne.
7.5. Frit valg over kommunegrænserne
Ved fastlæggelsen af mellemkommunal afregningsmodel skal der tages
stilling til en række styringsmæssig problemstillinger 4 .
4
Der tages i det følgende udgangspunkt i de kommunale omkostninger frem for udgifter,
jf. overvejelserne herom i kapitel 4. For så vidt angår almene pleje-/ældreboliger, kan
udgifter og omkostninger betragtes som tilnærmelsesvis identiske, idet selve boliganlægsudgiften
(qua balancelejeprincippet) udgør en marginal del af de kommunale udgifter,
der indgår i den mellemkommunale afregning, jf. afsnit 7.2.
174