Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Kapitel 7 – Frit valg på ældreområdet
De betydelige variationer i kommunernes udgifter til botilbud vil alt andet
lige øge byrdefordelingseffekterne af et evt. øget frit valg på tværs af
kommunegrænserne og dermed betydningen af de valgte regler for mellemkommunal
betaling.
7.3. Særlige hensyn på ældreboligområdet
Ved fastlæggelsen af mellemkommunale afregningsregler skal hensynet til
borgernes valgfrihed afvejes over for forskellige overordnede styringsmæssige
hensyn, jf. kapitel 2.
Det er den enkelte kommune, der har både det økonomiske og indholdsmæssige
ansvar for indsatsen over for kommunens ældre og handicappede,
herunder ansvaret for at bygge det antal boliger til målgruppen,
som der lokalt vurderes at være behov for.
Udgangspunktet må derfor være, at borgerne skal sikres en reel mulighed
for at anvende det frie valg under hensyntagen til kommunernes mulighed
for at fastsætte skat-serviceforholdet og tilbyde kommunens egne
borgere det ønskede serviceniveau.
Hensynet til muligheden for at fastsætte skat-serviceforholdet omfatter
såvel fraflytningskommunen som tilflytningskommunen og indebærer
blandt andet, at de kommuner, der involveres i finansieringen eller udførelsen
af hjælp til ældre og handicappede, også bør have indflydelse på
beslutningen om tildelingen af disse tilbud (visitationen).
Hensynet til det frie valg kan i visse situationer kollidere med hensynet til
den enkelte kommunes muligheder og ansvar for at tilgodese egne borgeres
behov. Det gælder for eksempel., hvis attraktive kommuner oplever en
stor tilflytning af ældre og handicappede, hvorved ventelisten til kommunens
botilbud ’fyldes op’ af tilflyttende borgere.
Bestemmelserne i frit valgslovgivningen om dobbeltvisitation samt muligheden
for i visse tilfælde at afvise tilflyttende borgere skal ses i lyset af
disse styringshensyn, jf. afsnit 7.2.
173