Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder
brugerne og ikke for skatteborgerne generelt. Derfor vil de i højere grad
end politikerne have en tilskyndelse til at fastsætte forældrebetalingen, så
den afspejler brugernes ønsker.
Der er imidlertid meget væsentlige argumenter imod at lade forældrebestyrelserne
fastsætte forældrebetalingen. Det væsentligste er, at medlemmerne
af forældrebestyrelserne ikke fortager tværgående prioriteringer og
må forventes at agere ud fra en relativt kort tidshorisont, idet de ikke
umiddelbart har tilskyndelser til at iværksætte tiltag, som rækker ud over
den tid, de selv har børn i dagtilbud. Derfor ville en eventuel regel om, at
forældrebetalingen skulle fastsættes af forældrebestyrelserne som minimum
skulle kombineres med meget stramme regler for låntagning og
overførsel af underskud mellem forskellige budgetår, ligesom den ville
kræve, at mere langsigtede beslutninger om for eksempel anlægsinvesteringer
afholdes af kommunalbestyrelsen og ikke indgår i forældrebestyrelsernes
prioriteringsmuligheder.
Loft over forældrebetalingen inden for et ”standardtilbud”
Man kunne også forestille sig en model, hvor der defineres et standardtilbud,
som lægger et loft over forældrebetalingen og eventuelt bevarer den
nuværende proportionalitet mellem det kommunale tilskud og forældrebetalingen
inden for et vist tidsrum, hvorefter forældrebetalingen ville
kunne udgøre en større andel. Dette ville gøre det lettere at tilbyde forældrene
pasning på eksempelvis skæve tider af døgnet.
Modellen kræver, at der defineres et standardtilbud for dagpasning. Dette
kunne være for eksempel 40 timers pasning per uge, eller pasning inden
for et givent tidsrum for eksempel kl. 8.00 til kl. 16.30.
Med modellen bliver det mere attraktivt for kommunerne at tilbyde pasning
på skæve tider af døgnet, hvor marginaludgiften er større på grund af
for eksempel lavere efterspørgsel og højere aflønning. Inden for standardtilbuddet
kunne de nuværende tilskuds- og forældrebetalingsregler bevares.
Derefter kunne reglerne indrettes, så den maksimale forældrebetalingsandel
udover standardtilbudet eksempelvis fastsættes, så den udgør
de nuværende 30 pct. (33 pct.) tillagt marginalomkostningerne ved at
have åbent på skæve tider af døgnet, hvorved kommunernes relative betalingsandel
ved at have åbent i udkantsåbningstiderne fastholdes. Alternativt
kan forældrene få mulighed for at betale 100 pct. af marginaludgiften,
hvis de vælger pasning udover standardtilbuddet, hvorved der skabes fuld-
132