Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Boks 4.10. Budget- og regnskabsreformen
Kapitel 4 – Afregning ved frit valg
Regeringens initiativer vedrørende valgfrihed til den enkelte borger - herunder retten
til at vælge mellem offentlige og private løsninger forudsætter en ændring i tilrettelæggelsen
af økonomistyringen. Dette har bl.a. konsekvenser for det kommunale budget-
og regnskabssystem, der på en række områder må omlægges for at understøtte bl.a.
takstfastsættelse i forbindelse med frit valg, for at kunne tilvejebringe en umiddelbar
sammenligning mellem kommunal og privat udførelse af den enkelte serviceydelse
samt for i øvrig at understøtte sammenligninger – herunder benchmarking – kommunerne
imellem.
På denne baggrund er der under Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsat et Budget-
og regnskabsudvalg, der skal tilvejebringe grundlaget for den konkrete implementering
og omlægning af budget- og regnskabssystemet.
Sigtet med omlægningen af budget- og regnskabssystemet er at sikre en synliggørelse af
de samlede reelle omkostninger forbundet med at producere kommunale serviceydelser,
herunder at muliggøre en umiddelbar sammenligning med prisen fastsat af en
privat udbyder.
Første fase af omlægningen er en overgang til omkostningsbaserede regnskabsprincipper.
I økonomiaftalerne for 2003 er der med både ARF og KL aftalt følgende:
”I tilknytning til det eksisterende system etableres i 2003 og med virkning fra 2004 en
samlet statusbalance, der omfatter både finansielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt
ejendomme og jord til videresalg. Åbningsbalance etableres pr. 1. januar 2004 svarende til
statens.”
Etableringen af statusbalancen er det først og væsentligste skridt på vejen mod omkostningsbaserede
regnskaber. Amter og kommuner har i den forbindelse foretaget en
værdisætning af deres kapitalapparat, der kan danne grundlag for at foretage afskrivning,
som det sker i private virksomheder, hvilket er en forudsætning for at kunne
beregne kommunale enhedsomkostninger, der er sammenlignelige med prisen hos en
privat leverandør.
Det er således på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart muligt at beregne
kommunale kapitalomkostninger på baggrund af de kommunale regnskaber,
der svarer til kapitalomkostningerne i en privat virksomhed. Det
er således på nuværende tidspunkt heller ikke umiddelbart muligt at
udregne en pris for den kommunale leverandør, der er sammenlignelig
med prisen hos en privat leverandør. Dette vil derfor i praksis ske gennem
særlige kalkulationsregler i de konkrete tilfælde, som det for eksempel er
gjort på ældreområdet.
93