Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder Boks 6.6. Kommunal afregning til staten for elever på fri grundskoler, efterskoler mv. I Finansloven for 2002 er fastlagt nedenstående takster for kommunale bidrag og kommunal elevstøtte i 2002: Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler Bopælskommunen betaler bidrag til staten for grundskoleelever pr. 5. september i året før finansåret ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger, Sorø Akademis Skole og Statens Pædagogiske Forsøgscenter, men ikke for diplomatbørn mfl., jf. bekendtgørelse 903 2001 om tilskud mv. til friskoler og private grundskoler mv. Kommunernes bidrag til frie grundskoler fastsættes til 85 pct. af det gennemsnitlige driftstilskud ekskl. pensionsbidrag svarende til 26.766 kr. per elev, og bidraget til skolefritidsordninger er identisk med tilskuddet til skolerne svarende til 8.700 kr. pr. elev. Kommunale bidrag vedrørende efterskoler Bopælskommunen betaler bidrag til staten for hver elev under 18 år pr. 5. september i året før finansåret og til svært handicappede op til det kommunale takstbeløb. Det anslås, at 250 årselever er 18 år eller derover. Bidraget udgør 15.184 kr. i 2002 inkl. bidraget til svært handicappede. Kommunal elevstøtte I henhold til §34 i L 508 2001 om frie kostskoler yder kommunerne elevstøtte til nedsættelse af egenbetalingen. For 2002 udgør den kommunale elevstøtte 308 kr. ugentligt til elever, der bor på skolen. Til elever, der ikke bor på skolen, udgør den kommunale elevstøtte 217 kr. ugentligt. Herudover er det frivilligt for kommunerne at yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen. Udgifterne pr. elev er lavere i de frie grundskoler end i folkeskolen, hvilket bl.a. kan tilskrives, at folkeskolen har en mere differentieret elevsammensætning samt mere begrænsede muligheder for at udnytte kapaciteten fuld ud, fordi folkeskolen ikke som de frie grundskoler kan afvise elever, når klasserne er fyldt op. Desuden udnytter de frie grundskoler i høj grad frihedsgraderne med hensyn til tilrettelæggelsen af undervisningen. Eksempelvis varierer timetallet i de humanistiske fag mere mellem det frie grundskoler end mellem folkeskolerne, jf. tabel 6.1. I de naturvidenskabelige fag følge næsten alle skoler Undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan. 152
Kapitel 6 – Frit valg på folkeskoleområdet Tabel 6.1. Humanistiske fag i 1-3 klasse Ugentligt timetal Andel af frie grundskoler Andel af folkeskoler 32 18,8 13,2 I alt 100 100 Kilde: Undervisningsministeriet: De frie grundskoler i tal 2001/02. Inden for de nuværende regler er der allerede meget fleksible rammer for frie grundskoler, efterskoler mv. Desuden eksisterer der allerede en velfungerende fritvalgsordning, der er kendetegnet ved følgende: • Borgerne har ret til frit at kunne vælge en privat leverandør (alternativ skoleform). • Den private leverandører har ret til at afvise (visitere) elever • Der eksisterer en landsdækkende afregningsordning. • Forskellen mellem det offentlige tilskud og den private leverandørs udgifter dækkes ved forældrebetaling og andre indtægter. Der er altså formentlig ikke umiddelbart grund til at ændre på reglerne for de frie grundskoler med henblik på at forøge borgernes valgmuligheder eller for at sikre en mere hensigtsmæssig finansieringsform. I mange kommuner eksisterer allerede omfattende muligheder for frit at vælge mellem skolerne internt i kommunen, hvilket umiddelbart ikke giver konkurrencemæssige problemer for de frie grundskoler. 6.6. Afregning ved frit valg over kommunegrænserne For at kunne vurdere effekterne af forskellige modeller for frit valg henover kommunegrænserne vil det være nødvendigt at gøre en række overvejelser vedrørende omkostningsstrukturen i folkeskolen, jf. kapitel 4. På baggrund af disse overvejelser diskuteres forskellige modeller for frit valg af folkeskole over kommunegrænsen. 153
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40:
2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42:
Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44:
Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46:
Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48:
Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50:
2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52:
Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54:
Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142: Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 151: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 161 and 162: Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 165 and 166: Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168: Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 185 and 186: Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?