Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de kommunale serviceområder brugerne og ikke for skatteborgerne generelt. Derfor vil de i højere grad end politikerne have en tilskyndelse til at fastsætte forældrebetalingen, så den afspejler brugernes ønsker. Der er imidlertid meget væsentlige argumenter imod at lade forældrebestyrelserne fastsætte forældrebetalingen. Det væsentligste er, at medlemmerne af forældrebestyrelserne ikke fortager tværgående prioriteringer og må forventes at agere ud fra en relativt kort tidshorisont, idet de ikke umiddelbart har tilskyndelser til at iværksætte tiltag, som rækker ud over den tid, de selv har børn i dagtilbud. Derfor ville en eventuel regel om, at forældrebetalingen skulle fastsættes af forældrebestyrelserne som minimum skulle kombineres med meget stramme regler for låntagning og overførsel af underskud mellem forskellige budgetår, ligesom den ville kræve, at mere langsigtede beslutninger om for eksempel anlægsinvesteringer afholdes af kommunalbestyrelsen og ikke indgår i forældrebestyrelsernes prioriteringsmuligheder. Loft over forældrebetalingen inden for et ”standardtilbud” Man kunne også forestille sig en model, hvor der defineres et standardtilbud, som lægger et loft over forældrebetalingen og eventuelt bevarer den nuværende proportionalitet mellem det kommunale tilskud og forældrebetalingen inden for et vist tidsrum, hvorefter forældrebetalingen ville kunne udgøre en større andel. Dette ville gøre det lettere at tilbyde forældrene pasning på eksempelvis skæve tider af døgnet. Modellen kræver, at der defineres et standardtilbud for dagpasning. Dette kunne være for eksempel 40 timers pasning per uge, eller pasning inden for et givent tidsrum for eksempel kl. 8.00 til kl. 16.30. Med modellen bliver det mere attraktivt for kommunerne at tilbyde pasning på skæve tider af døgnet, hvor marginaludgiften er større på grund af for eksempel lavere efterspørgsel og højere aflønning. Inden for standardtilbuddet kunne de nuværende tilskuds- og forældrebetalingsregler bevares. Derefter kunne reglerne indrettes, så den maksimale forældrebetalingsandel udover standardtilbudet eksempelvis fastsættes, så den udgør de nuværende 30 pct. (33 pct.) tillagt marginalomkostningerne ved at have åbent på skæve tider af døgnet, hvorved kommunernes relative betalingsandel ved at have åbent i udkantsåbningstiderne fastholdes. Alternativt kan forældrene få mulighed for at betale 100 pct. af marginaludgiften, hvis de vælger pasning udover standardtilbuddet, hvorved der skabes fuld- 132
Kapitel 5 – Frit valg og fleksibilitet på dagtilbudsområdet stændig overensstemmelse mellem forældrenes betalingsvilje og den marginale ydelse. Sociale konsekvenser og andre hensyn De forskellige modeller for større fleksibilitet vil gøre det lettere for kommunerne at imødekomme borgernes ønsker om mere individuelt tilpassede ydelser, men de kan også have negative sociale konsekvenser afhængigt af, hvordan de i øvrigt indrettes. Hvis forældrene eksempelvis kan betale en relativt højere andel af udgifterne for tid udover et standardtilbud eller den tid, de er visiteret til, vil der opstå en øget grad af fleksibilitet, men dagpasning udover standardtilbuddet eller den visiterede tid vil også være mere afhængig af forældrenes betalingsevne og betalingsvilje. Ændrede regler, der giver øget fleksibilitet, vil herudover skulle afvejes over for eksempelvis deres effekt på arbejdsudbuddet og andre ønsker, der kan indgå i den politiske prioritering. 133
Page 1 and 2:
Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 3:
Forord Arbejdsgruppen om Frit valg
Page 6 and 7:
5. Frit valg og fleksibilitet på d
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Frit valg 2.1. Indledning
Page 31 and 32:
Kapitel 2 - Frit valg tionsrollen (
Page 33 and 34:
Kapitel 2 - Frit valg Udover de to
Page 35 and 36:
Kapitel 2 - Frit valg på at bevare
Page 37 and 38:
Kapitel 2 - Frit valg pct. mener, a
Page 39 and 40:
2.4. Betingelser for velfungerende
Page 41 and 42:
Kapitel 2 - Frit valg Information V
Page 43 and 44:
Kapitel 2 - Frit valg Der er overor
Page 45 and 46:
Kapitel 2 - Frit valg Administrativ
Page 47 and 48:
Kapitel 2 - Frit valg vridningen ve
Page 49 and 50:
2.8. Myndighed og leverandør Kapit
Page 51 and 52:
Kapitel 2 - Frit valg Tabel 2.1. Ek
Page 53 and 54:
Kapitel 3 - Om private leverandøre
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83: Frit valg og kvalitet - afregningsm
Page 135 and 136: Kapitel 6 Frit valg på folkeskoleo
Page 137 and 138: Kapitel 6 - Frit valg på folkeskol
Page 141 and 142: Boks 6.2. Fordele og ulemper ved et
Page 161 and 162: Boks 6.7. Fordele og ulemper ved fr
Page 165 and 166: Kapitel 7 Frit valg på ældreområ
Page 167 and 168: Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 183 and 184:
Kapitel 7 - Frit valg på ældreomr
Page 185 and 186:
Bilag - Arbejdsgruppens kommissoriu
show all

Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?