Frit valg og kvalitet – afregningsmodeller på de - Finansministeriet

Kapitel 6 – Frit valg på folkeskoleområdet
Boks 6.3. Erfaringer med frit valg mellem folkeskoler i kommunen
Kommunernes erfaringer:
• Mere end 75 pct. af kommunerne oplyser at have frit valg mellem distriktsskole og
andre skoler i kommunen.
• I praksis er det frie skolevalg dog stærkt begrænset af hensynet til at undgå oprettelse
af ny klasse og af sociale og etniske hensyn.
• Syv ud af ti kommuner har fastsat retningslinier for, hvilke børn der kan optages
først, hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på bestemt skole.
• Information om mulighederne for valg af skole på tværs af skoledistrikter gives på
meget forskelligt grundlag i de enkelte kommuner, og øget information fra kommunal
side er ikke altid ønskelig, da større benyttelse af frit valg alt andet lige vil
gøre det vanskeligt at styre kapacitetsudnyttelsen.
• Det overvejende indtryk er, at kommunernes hensigt med et frit eller friere skolevalg
er, at det giver mulighed for øget brugertilfredshed ved fra- og tilvalg af skolerne
ud fra forskelle i kultur, tradition, elevgrundlag og personale på skolen, og at
hensigten derimod ikke er at skabe konkurrence mellem skolerne for derved at højne
kvaliteten.
Brugernes erfaringer:
• Brugerne oplever ikke, at der er tale om et reelt frit skolevalg, da valgfriheden begrænses
af skoledistriktsinddelinger og regler om (begrænset) mulighed for optagelse
på en anden skole end distriktsskolen.
• Størst valgfrihed hos brugerne opleves i områder, hvor privatskolerne opleves at
udgøre et reelt supplement til distriktsskolen.
• Den væsentligste parameter ved skolevalget er afstanden mellem skole og hjem,
medens klassekvotienter, pædagogiske principper, skolens generelle ry og omdømme
mere fungerer som en art ”fravalgskriterium”.
• Ved valg af privatskole vægter pædagogiske principper mv. højere end nærhed.
• Kommunernes information om valgmuligheder opleves generelt som mangelfulde
og utilstrækkelige. Den væsentligste informationskilde kommer fra kollegaer, familie,
venner og naboer.
Kilde: Finansministeriet 1999, Rapport fra Udvalget om friere valg på de kommunale
serviceområder.
Frit valg på tværs af kommune grænser
Mere end seks ud af ti kommuner har indgået samarbejdsaftaler med andre
kommuner om valg af folkeskole på tværs af kommunegrænser, og
aftalerne er ofte baseret på folkeskolelovens bestemmelse om, at en elev i
særlige tilfælde kan optages eller forblive i en skole i en anden kommune
end hjemkommunen. Aftalerne gælder gennemgående kun for elever
uden særlige behov, ligesom optagelse kan afvises på grund af hensyn til at
undgå klassedeling og lignende. Det er indtrykket, at muligheden for valg
147