Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

30:5 ”På denne måde antager Herren forskellige skikkelser alt efter, hvad situationen
kræver. For eksempel den form der passer bedst til tilintetgørelsen af de onde
dæmoniske mennesker og til beskyttelse af det gode og det guddommelige, og til at sikre
bevarelsen af de hellige skrifter, veda’erne, der åbenbarer sandheden. På denne måde
inkarnerede Herren som fisken (Matsya), skildpadden (Kurma), menneske-løven
(Narasimha) og dværgen (Vamana). Af alle inkarnationerne er den største og den mest
lyksalige Krishna-skikkelsen. Alligevel må du erkende, at alle inkarnationernes
hovedformål er at beskytte ’rigtig handling’ (retskaffenhed, rigtig handling, moral, gode
dyder).”
30:6 ”Den der instruerer, skal måle kvalifikationerne hos de elever, der skal modtage
instruktionerne. Det vil være forgæves at forsøge at kommunikere den højeste visdom til
en person på det laveste niveau. For denne er ude af stand til at fatte den. Det samme
gælder, hvis de instruktioner der skal gives på det laveste niveau, bliver givet til dem på
det højeste niveau. De vil ikke opnå nogen glæde af undervisningen. For at gøre det
standpunkt helt klart, vil jeg fortælle jer om en diskussion, der engang foregik mellem
Brahma og Narada (en himmelsk vismand, Brahma’s søn). Lyt opmærksomt.”
30:7 ”Engang henvendte Brahma sig til Narada. ”Oh min sinds-projicerede søn!
Skabelse er min opgave, det er måden hvorpå jeg udfører min mission, min bodsøvelse.
Jeg vil det, og skabelser sker. Jeg opstiller imidlertid bestemte regler og adfærdsmønstre
for hver eneste art, og hvis de bliver ordentligt overholdt, så vil ‘rigtig handling’ udvikle
sig på rette vis. Men hvis reglerne og adfærdsmønstrene i stedet bliver tilsidesat, og
arterne arbejder ihærdigt for at tilfredsstille deres egne ønsker ved at bevæge sig af
krogede og misvisende veje, så vil de komme til at lide mange forskellige lidelser.”
30:8 ”Dag og nat forekommer efter mit ønske. De levende væseners herskere er dele af
mig. Den tilskyndelse mennesker har til at formere og mangfoldiggøre sig, er en
afspejling af min vilje. Engang imellem, når den skabte verden må hjælpes og støttes,
antager jeg selv en form og et navn og indfører en ny æra. Jeg forsyner Jorden med
passende guddommelige personligheder og vismænd, der fastsætter og viser eksempler
til efterfølgelse, og som angiver veje, der fører til fremskridt.”
30:9 ”Når det er nødvendigt, afslutter jeg også den ubegrænsede forøgelse af væsener.
For at gøre det antager jeg også skikkelse af det, der forårsager frygt. Jeg skaber det
onde for at fremhæve og fremme det gode. Jeg sætter visse begrænsninger, både for det
gode og for det onde, for hvis jeg ikke gjorde det, ville væsenerne forvilde sig ind på
forkerte veje og forvolde stor skade.”
30:10 ”Jeg er iboende ethvert væsen. Folk glemmer mig; mig der er i dem og uden for
dem. Jeg er den inderste kerne i ethvert væsen, men de er ikke bevidste om det. Derfor
fristes de til at tro, at den objektive verden er virkelig og sand, og de forfølger objektive
glæder og kommer derved til at lide sorg og smerte. Hvis de på den anden side
udelukkende koncentrerer deres opmærksomhed på mig, idet de tror, at alt og alle er
Guds vilje, velsigner jeg dem og åbenbarer sandheden for dem om, at de er jeg, og jeg
er dem. Tusinde er blevet velsignet på denne måde. De er de søgende, de åndelige
aspiranter, de store sjæle, vismændene, de guddommeligt inspirerede, manifestationer
af det guddommelige, alle er de vejledere, der viser vejen. De har erhvervet sig den
erfaring, at sandhed er Brahma (Gud).”
30:11 ”Jeg vil fortælle dig om nogle af dem. Lyt! Kejser Sagara; Manu’s søn, kong
Ikshvaku; kejser Prithu’s barnebarn, Prachinabarhi: Brahma’s søn, den ekstremt lærde
Rubhu; Brahma’s barnebarn Dhruva; Sol-dynastiets berømte konge, Raghumaharaj;
Måne-dynastiets fremragende konge, Yayathi; den betydelige kong Mandhatha; konge
over Benares, Alarka; Yadava-dynastiets kong Sathadhanva; kong Dileepa, der tilbød at
101