Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

En bølge af frygt skyllede hen over forsamlingen, for de vidste, at hendes ord ville stå til
troende. Det forkerte ville blive hævnet af den straf, hun havde krævet.”
20:7 ”For at forstærke denne frygt sagde Krishna: ”Oh! Droupadi” Må din vilje ske. Jeg
skal tilintetgøre disse onde mænd, der har forvoldt dine mænd så stor sorg. Det, du
netop har sagt, må ske, for fra den dag du blev født, har du ikke befængt din tunge med
usandheder, end ikke for sjov har du gjort det. Din stemme er sandhedens stemme.
Sandheden vil, på trods af alt, sejre.”
20:8 ”Det var det tilsagn, Herren gav din bedstemoder. Kaurava’erne blev tilintetgjort,
og Pandava’ernes retskaffenhed blev bekræftet over for verden. Hvor der er ‘rigtig
handling’, der er Herren. Hvor Herren er, der er sejren. Denne hellige grundsætning
lærte Herren verden gennem denne tragedie.”
20:9 ”Bemærkede du det? Hvor storslåede må dine bedsteforældre ikke have været for
at gøre sig fortjent til denne stadige strøm af nåde fra Krishna! Overholdelsen af ‘rigtig
handling’, deres urokkelige troskab over for sandheden, dette sikrede dem denne nåde.
Man kan afholde kostbare og omstændelige offerceremonier og ofringer, men hvis man
blot følger ‘rigtig handling’ og holder sig til sandheden, kan man komme over
omskiftelsernes og sorgens hav og nå befrielsens bred. Hvordan skulle Pandava’erne
ellers være blevet reddet, da den rædselsvækkende vismand, Durvasa, begav sig ind i
skoven for at brænde dine bedsteforældre til aske, som Duryodhana og hans slæng
havde planlagt? Stakkels Durvasa måtte sande, at Guds nåde er mere effektiv end års
fortjenester opnået gennem askese og fornægtelse. Han, der var sendt ud for at
ødelægge, gik derfra med dyb beundring for sine påtænkte ofre.”
20:10 Mens Vyasa på denne måde stolt berettede om Pandava’ernes hengivenhed til
Herren, løftede Parikshith sit hoved i undren. ”Hvad var det, du sagde? Var det min
bedstefader, der sørgede for, at Durvasa led nederlag? Ak, sikke heldig jeg er, at jeg
blev født ind i et dynasti, der har bevist, at det var selv en stor vismand overlegen!
Fortæl mig herre! Hvordan gik det for sig? Hvorfor drog Durvasa ud i skoven til dem, og
hvad blev resultatet?”
20:11 ”Lyt, oh store konge”, fortsatte Vyasa. ”Dine bedsteforældre, der levede i
landflygtighed i junglen, var, takket være Herren Krishna’s nåde, i stand til at tilbringe
deres dage der i glæde og lykke og med deres ry for gæstfrihed usvækket. De fandt, at
junglen var mere fuld af glæde end Hasthinapura, hvor de var forvist fra. De ’store’
menneskers hjerter vil altid være så fulde af guddommelig tilfredshed og sindsligevægt,
at de ikke vil blive påvirket af skæbnens medgang og modgang. En velduftende blomst
vil glæde én med sin fortryllende duft, hvad enten den holdes i den venstre eller den
højre hånd. På samme måde vil ’et stort’ menneske være lige lykkeligt, om det befinder
sig i himlen eller i skoven, i en landsby eller i hovedstaden, på bjergtinden eller i dalen.
Et sådant menneske oplever ingen forandringer, præcis som dine bedsteforældre
demonstrerede gennem deres liv.”
20:12 ”Når de gode mennesker er lykkelige og lever i fred, kan de onde mennesker ikke
holde det ud; de udvikler en kraftig hovedpine. For at blive lykkelige, er de onde nødt til
at beskue de tab og genvordigheder, som de gode gennemgår! De tab, de gode lider, er
de ondes sinds gevinster. En gøgs behagelige kukken lyder skarp i en krages ører. På
tilsvarende vis medførte Pandava’ernes ubesværede og lykkelige liv elendighed og lidelse
hos Kaurava’erne i hovedstaden.”
20:13 ”Men hvad mere kunne Kaurava’erne gøre? De havde overdænget Pandava’erne
med lige så megen sorg, som de evnede; de havde mishandlet dem lige så meget, som
69