Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

gennem de høje og urolige bølger. Idet den gradvist strammede grebet, snoede den sig
rundt om Krishna’s krop. Da de så det, løb nogle af drengene, så hurtigt de kunne, til
deres landsby, Gokula, for at viderebringe nyheden til Nanda og Yasoda, Krishna’s
fosterfader og fostermoder. Drengene græd højlydt, mens de fortalte forældrene, hvad
der var sket.”
38:7 ”Straks løb Nanda og Yasoda sammen med alle røgterdrengene og røgterpigerne
samt hele Gokula’s befolkning mod den forgiftede bredning. De blev tilskyndet af frygten
for, at en eller anden skrækkelig katastrofe var ved at overgå Krishna. Storebroderen,
Balarama, var også blandt dem. Han kendte Krishna’s styrke og færdigheder, så han
beroligede forældrene. Han forsikrede dem, at ingen ulykke ville kunne ramme Krishna.
På forskellige måder trøstede han dem og indgød dem tillid. I løbet af kort tid var
flodbredden tæt pakket med mennesker. Fra alle sider genlød fortvivlelsens råb:
”Krishna, Krishna!” Alles råb var gennemtrængt af sorg. Mange besvimede, da de så
Krishna og slangen. Oh, det var i sandhed et hjerteskærende syn!”
38:8 ”Flere røgterpiger kunne ikke holde ud at se Krishna fanget i dette vældige
monsters snoning. Det ene øjeblik blev Han trukket ned i det blodrøde vand, det næste
øjeblik trak Han sig op igen, idet Han kæmpede voldsomt med slangen, der udsendte
brændende gnister af gift. Yasoda og mange røgterpiger besvimede og faldt om i sandet.
De blev plejet og bragt til bevidsthed af andre. Da de kom til sig selv, græd de klagende
og råbte navnet på deres elskede Krishna. ”Mit kære barn, hvor har denne grufulde
slange gemt sig i al den tid? Hvorfor dukker den frem nu?”, jamrede Yasoda i
fortvivlelse.”
38:9 ”Nogle af Hans kammerater hulkede: ”Kan slangen da ikke støde sine hugtænder
mod os i stedet for at såre Krishna? Kan den ikke frigive Gopala?” Nogle af røgterpigerne
gjorde sig rede til at kaste sig ned i bredningen, så slangen måske ville opgive Krishna og
i stedet angribe dem. ”Vi vil give vores liv, så Krishna kan blive frelst”, erklærede de.
Men Balarama stod i vejen for dem. Han forsikrede dem om, at Krishna ville komme
uskadt derfra, at der ikke kunne tilstøde Ham nogen skade. Han råbte ud til Krishna og
bad Ham komme hen til dem, straks efter Han havde besejret monstret.”
38:10 ”Mange røgterpiger bad indtrængende om sejr til Krishna: ”Krishna’s sikkerhed er
verdens sikkerhed. Vor Krishna er alle verdeners eneste regent. Derfor må Krishna
hurtigt blive befriet fra slangens kvælertag.” Deres bønner henvendte sig til den selv
samme Krishna, som de ønskede at redde ved hjælp af bønnen! Endnu mens de bad,
åbnede de deres øjne for at finde ud af, om Han allerede havde befriet sig selv. Den
store forsamling på flodbredden ventede med øjne, der end ikke blinkede, på Krishna’s
befrielse. Det kunne ske hvert øjeblik. De var overvældet af frygt og ængstelse, håb og
tro.”
38:11 ”I det øjeblik, oh, hvordan kan jeg beskue og beskrive denne scene for dig,
konge?” Suka var ude af stand til at fortsætte. Han kunne ikke sætte en stopper for den
strøm af lyksalighed, sorg, undren og forgudelse, der rejste sig fra hans hjerte. Han var
så overvældet, at han dækkede sit ansigt bag sine knugede hænder i et forgæves forsøg
på at undertrykke sine tårer.
38:12 Parikshith så dette, og han udbrød: ”Mester! Hvad er dette for et under? Hvad
skete der senere? Hvilken katastrofe indtraf, eftersom du sørger på denne måde? Fortæl
mig det hurtigt.”
38:13 Suka genvandt fatningen, tørrede strømmen af tårer væk med enden af sin
okkerfarvede klædedragt. Han sagde: ”Store konge! Der skete ingen katastrofe, alligevel
skete dette under. Krishna voksede hele tiden, og Han voksede hurtigt! Han blev så stor
136